Røde Kors: Efterskoleprojekt er en rigtig idé

Det er en rigtig god ide at bruge efterskolerne til integration af uledsagede flygtningebørn, om end det ikke lader sig gøre fra dag ét, ligesom det heller ikke er en mulighed for alle uledsagede flygtningebørn. Nogle af dem har for mange traumer til, at det kan lade sig gøre, vurderer lederen af Dansk Røde Kors' asylafdeling, Jørgen Chemnitz, som reaktion på Integrationsminister Bertel Haarders (V) plan om at benytte landets 240 efterskoler til at integrere unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. »For nogle af de uledsagede flygtningebørn er det en ganske udmærket ide. De sidder længe på asylcentrene, og de trænger til at blive stimuleret yderligere ud over, hvad vi kan præstere«, siger Jørgen Chemnitz til Ritzau. I første omgang for uledsagede børn Ministerens lovforslag, der fremlægges i næste uge, er i første omgang rettet mod de børn, som kommer alene til Danmark uden deres forældre. Men planen er på sigt at gøre det muligt for alle flygtningebørn at komme på efterskole i asylfasen. »På efterskoler er rammen et hjem, hvor forstander og lærere holder eleverne i ånde fra morgen til aften. Det vil være langt bedre, hvis ensomme flygtningebørn kunne være sådan et sted og være med til gymnastik, fodbold og musik og efterhånden kunne lære lidt dansk«, siger Bertel Haarder. Stabilitet omkring børnene først Jørgen Chemnitz fra Røde Kors siger, at der først skal være skabt en stabil situation omkring børnene, inden man kan forvente, at de vil få udbytte af et sådant ophold. I Dansk Røde Kors har man allerede gjort lignende erfaringer med godt udbytte, da man besluttede at sende unge fra Kosova på højskole. De unge var ved at være psykisk medtaget af den lange ventetid, og de blomstrede op, da de kom på højskole. »Vi har både spurgt de unge selv, og de kommuner som modtog dem om udbyttet, og de var bedre forberedt til overgangen til det danske samfund«, siger Jørgen Chemnitz. Målet: At afspejle folkeskolen Efterskolernes mål med projektet er i første omgang, at skolerne skal afspejle folkeskolen, som har otte og en halv procent elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I dag har de kun en halv procent elever med fremmed baggrund. »Alt for mange af de unge isoleres med andre flygtninge og indvandrere. På grund af kostskoleformen er disse skoler særligt gode til at integrere. Her er de sammen med danske unge døgnet rundt. De lærer sproget og indforståetheden i dansk kultur at kende på en helt anden måde«, siger lederen af efterskolernes projekt, Maren Ottar Jensen. Tre år til at skabe netværk Hun har nu tre år til at skabe netværk mellem skolerne og de aktører i lokalområderne, der arbejder med flygtninge-indvandrere. Det vil sige folkeskoler, sagsbehandlere, sprogcentre og asylcentre. For tilbuddet om et kostskoleophold skal ikke kun trænge igennem til de velfungerende flygtninge-indvandrere. 'Oplagt sted for dem der har det svært' »Skolerne skal ikke være for problembørn, men omvendt er det jo et oplagt sted for dem, der har det svært i Danmark, og som har brug for at komme afgørende videre«, siger Maren Ottar Jensen.