Plantegifte er fortsat på afveje

Ukrudt i danske marker bliver forsøgt holdt nede med 2.000 ton sprøjtegifte om året, men selv om landmændene gør sig umage, ender en del af giftene i åer og på nabomarker. En ny testmetode af planter - udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) - afslører, at selv i stille vejr kan der blive ført betydelige mængder plantegifte over en å og op til 14 meter væk. Det viser med al tydelighed, at man bør være påpasselig med at bruge sprøjtemidler i blæsevejr, konkluderer DMU. Mere kontroversielt er det, at DMU fastslår, at de lovpligtige dyrkningsfrie to meter bræmmer langs vandløb »mere virker som et afsætningsområde end som et værn mod pesticider«. De to meter er derfor ikke tilstrækkeligt til at hindre sprøjterester i at nå ud til vandløbene og løbe mange kilometer væk, vurderer DMU, der påpeger, at buske og træer ved åer beskytter bedre end lav vegetation som græs. Debat om erstatning Landbrug og myndigheder har i mange år været oppe at toppes om økonomisk erstatning for de bræmmer, der skal beskytte åerne mod sprøjtegifte og holde næringsstoffer som kvælstof og fosfor tilbage for at forebygge iltsvind. Landmændene har krævet kompensation. Både landsretten og Højesteret har sagt nej. På opfordring fra Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti har miljøminister Hans Christian Schmidt (V) imidlertid sat en arbejdsgruppe til at se på, om det fremover vil være rimeligt at yde kompensation for tabte jorde. Bredere bræmmer Socialdemokratiets miljøordfører, Pernille Blach Hansen, lover allerede nu, at den nye viden om sprøjtemidler på afveje vil blive inddraget i næste års forhandlinger om en Pesticidhandlingsplan III. Ikke mindst bør der fastsættes ekstra restriktioner mod sprøjtning i områder, hvor der bliver indvundet drikkevand, mener Pernille Blach Hansen, der også vil snakke bredere bræmmer med VK-regeringen. Forsøgene fra Danmarks Miljøundersøgelser er lavet på udsatte markplanter af typen rød arve. Ved at sammenligne planter nær ved sprøjtede marker med planter i jomfruelig natur har DMU fået et billede af påvirkningen. Sprøjtegiftene påvirker planterne kemisk, så indholdet af stoffer i cellerne danner et nyt mønter. Testmetoden vil nu blive udviklet videre, så den for eksempel kan bruges til at undersøge kemisk sammensætning i smådyr i vandløb og kontrol af økologisk frugt og grønt. DMU forventer, at den nye teknik nemt og hurtigt vil kunne afgøre, om de økologiske avlere - eller måske deres naboer - har brugt sprøjtegifte. Status i 2003 Miljøminister Hans Christian Schmidt vil sammen med fødevareministeren fremlægge en status for forbruget af sprøjtegifte i første halvdel af 2003. Fremover vil regeringen gå efter at begrænse påvirkningen af flora og fauna i vandløb, søer og mindre naturområder »ved et unødvendigt forbrug af pesticider«. En bedre beskyttelse af grundvand - og dermed drikkevand - vil være en sidegevinst.