Åbenlyst uegnede forældre - kronisk psykisk syge samt alkohol- og stofmisbrugere med et massivt misbrug - skal i højere grad end i dag tvinges til at bortadoptere deres barn. Det mener blandt andre Venstres Inge- Lene Ebdrup, der er formand for Folketingets paragraf 71-tilsyn, som bl. a. kontrollerer forholdene for anbragte børn. »På vores tilsynsbesøg på børnehjem har vi fået meldinger om, at nogle børn faktisk fødes uden et netværk. Såvel forældre som bedsteforældre afviser at have kontakt med dem. Det drejer sig ikke om mange børn - højst to i hvert amt. Fælles for dem er, at de ville være bedre tjent med at blive adopteret væk«, siger Inge-Lene Ebdrup. Seks år uden forældre I dag anvendes reglerne om tvangsadoption sjældent. I løbet af de sidste ti år er fire børn blevet bortadopteret mod forældrenes vilje. Som hovedregel skal børnene have været uden kontakt med forældrene i mindst seks år, før en adoption kan komme på tale. Men Inge-Lene Ebdrup så gerne, at også små børn kunne tvangsadopteres. »Al forskning viser, at de to første år har afgørende betydning for barnets liv. Derfor bør man allerede der kunne tvangsadoptere«, siger Venstrepolitikeren, der i går var ordstyrer ved en høring om tvangsadoption, som paragraf 71-tilsynet stod for sammen med Folketingets socialudvalg og retsudvalget. Retten til biologisk familie Under høringen blev det klart, at såvel danske love som internationale konventioner i høj grad taler imod flere tvangsadoptioner. Mette Harlev, næstformand i Det Etiske Råd og lektor i sundhedsret, pegede på den europæiske menneskerets-konvention og FN's børnekonvention. Konventionerne taler om retten til et familieliv og om børns ret til at have en biologisk familie og kende deres egen identitet. »Der skal altså være tungtvejende grunde til at bryde de juridiske bånd mellem forældre og børn. Og sådan bør det også være. Omvendt kan jeg godt se, at en tvangsadoption kan gavne børn, der i årevis ikke har haft kontakt med forældrene. Fordi man på den måde skaffer dem en ny familie. Men alt i alt mener jeg, at reglerne om tvangsadoption er gode nok«, sagde Mette Harlev. Prøveperiode »Det er hensigtsmæssigt, at man ikke kan adoptere børnene væk, når de er små. Det er børn, der kan have varige skader af deres mors misbrug. Derfor er det godt med en prøveperiode hos en plejefamilie, som så ad åre måske kan adoptere barnet. For hvad nu, hvis familien startede med at adopterede barnet og efter et par år fandt ud af, at den ikke magtede opgaven?« Jurist i Aalborg Kommune Eva Caspersen har i 20 år arbejdet med børneanbringelser. Hun mener, at flere børn bør tvangsadopteres. »I Danmark har vi den holdning, at børn ikke kan skifte forældre. Den holdning gennemsyrer også socialloven. Her står, at en kommune altid skal arbejde på, at anbragte børn en dag skal flytte hjem igen«, sagde Eva Caspersen. Barnets tarv glemmes »Det er ikke barnets tarv, vi varetager, men forældrenes. I stedet for at vokse op hos en plejefamilie, som barnet ved betales af kommunen, ville det styrke barnet at blive bortadopteret til en familie, der ikke får penge for at have det, men som slet og ret elsker det som deres eget barn«. Socialordførere fra Kristeligt Folkeparti, de konservative samt Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for at ændre loven, så flere kan tvangsadopteres. Men i Venstre er der ikke enighed om, hvad man skal mene. Andre partier er imod lovændringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























