Soldater i kamp med forsvaret om kræftskader

Tusinder af danske soldater har arbejdet tæt på radaranlæg. Flere af dem har i dag kræft, og en har fået myndighedernes ord for, at det skyldes hans arbejde. Men forsvaret vil ikke iværksætte en undersøgelse. Spytkirtlerne ødelagt De fleste har prøvet at vågne op med følelsen af en uldsok i halsen, hvis man har drukket lidt for meget aftenen før. Den følelse har 58-årige Finn Carlsen konstant, efter han har fået spytkirtlerne ødelagt af behandlingen mod halskræft. Derfor har Carlsen en flaske vand tæt på sig døgnet rundt. Også denne lørdag, hvor han på DR's Søndagsmagasins initiativ mødes med andre nuværende og tidligere ansatte i det danske forsvar, der mener, at deres kræftsygdom skyldes arbejdet med radar. »Det er arrogant, at forsvaret ikke vil erkende et ansvar for, hvad der er sket. Og dumt, for det går ud over vores image i en tid med besparelser, hvor det ikke er smart med negativ omtale«, siger Finn Carlsen med sin hæse stemme. Reparerede radarstationer Han begyndte at reparere og vedligeholde 'Hawk'-radarstationer på Middelgrund og Flakfortet i Øresund i 1964 og har også været på Stevnsfortet, men har nu skrivebordsarbejde. Det var en læge på Rigshospitalet, der for et par år siden gjorde ham opmærksom på, at canceren i skjoldbruskirtlen og lymfekirtlerne kunne stamme fra de røntgenstråler, som frembringes i radarapparaterne. For tre måneder siden konkluderede Arbejdsskadestyrelsen om Finn Carlsens halskræft, at det er »overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldes røntgenstråling på arbejdet«. Men forsvaret forsøger i øjeblikket at få genoptaget sagen, fordi man mener, at styrelsen manglede vigtige oplysninger. Erstatningssager Generelt mener forsvaret ikke, at der er påvist en sammenhæng mellem radararbejde og kræft. Forsvarskommandoen henviser til tre rapporter, to fra Tyskland og en fra Kræftens Bekæmpelse, der alle konkluderer, at en sammenhæng hverken kan dokumenteres eller udelukkes. I Tyskland kører 3.000 erstatningssager til et samlet beløb af en milliard kroner, og her mener foreningen af sygdomsramte og pårørende, at myndighederne kendte til problemerne allerede i 1966, men undlod at gøre noget før 20 år efter. I de få tilfælde hvor kræft er blevet anerkendt som en arbejdsskade, er det dog foreløbig sket, fordi man ikke har kunnet afvise en sammenhæng. Overdødelighed undersøges Tyskerne undersøger i øjeblikket, om 4.000 tidligere radarmedarbejdere har overdødelighed i forhold til værkstedsteknikere. Det danske forsvar afventer resultaterne af den undersøgelse. »Men det er mildest talt på høje tid, at forsvaret sætter sin egen undersøgelse i gang«, siger Torben Høgh, arbejdsmiljøekspert fra Centralforeningen af Stampersonel og dansk repræsentant i Euromil, den europæiske sammenslutning af faglige organisationer inden for forsvaret. »En undersøgelse kunne også se på, hvordan man generelt kan begrænse risikoen for helbredsskader som følge af stråling, så vores soldater i fremtiden kan føle sig sikre«, mener Høgh. Starter med telefonvagt Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og forsvarets ledelse har dog foreløbig besluttet at nøjes med at oprette en telefonvagt, hvor tidligere radarpersonale kan henvende sig, hvis de er usikre på, om deres arbejde med radar kan have forårsaget sygdom. Det sker knap en uge efter, at Søndagsmagasinet opfordrede kræftramte radarfolk til at tage kontakt til DR. »Jeg vil gerne til bunds i denne sag«, forsikrer forsvarsministeren i en pressemeddelelse, som det ikke har været muligt at få ham til at uddybe.