Internettid er lektietid

Forældrene tror det ikke. Men den største undersøgelse hidtil af sin art dokumenterer det: Moderne danske skolebørn arbejder - stik imod de negative forventninger - seriøst med internettet og bruger det for eksempel målrettet til lektielæsning. Eksemplariske danske børn De eksemplariske danske skoleelever gør således forældrenes negative forventninger til skamme, og det vil formentlig komme bag på mange computerhjem, at børnene bruger internettet markant mere til skolearbejde end til f.eks. at downloade musik eller chatte. Hvor kun 10 procent af de danske forældre regner med, at deres børn bruger nettet som værktøj i skolearbejdet, er det i virkeligheden næsten halvdelen af børnene i alderen 9-16 år, der jævnligt tager moderne informationsteknologi i brug, når de roder med hjemmearbejdet, og kun godt en sjettedel af børnene, der aldrig har prøvet det. Forældrenes manglende viden om og børnenes faktiske adfærd på nettet afsløres i den første nordiske undersøgelse af børns internetvaner. Undersøgelsen, der omfatter 4.754 børn og 3.200 forældre i fem lande, blev offentliggjort i går af Medierådet for Børn og Unge. Med resultaterne er det for første gang blevet muligt at sammenligne, hvad forældre tror, børn laver på nettet, med det, børn fortæller, at de rent faktisk foretager sig. Undersøgelsen er mere omfattende end en lignende dansk undersøgelse, der blev offentliggjort for tre dage siden. Løftet pegefinger Hvor den danske undersøgelse udelukkende beskæftiger sig med børns chatvaner, ser den internationale undersøgelse på 9-16-årige børns samlede brug af computere og internet. Men begge undersøgelser er en hævet pegefinger til forældre, lærere og andre voksne, der har med børn at gøre, om at tage det nye virtuelle medie alvorligt, anerkende, at det er en væsentlig del af moderne børns kultur - og ikke mindst opdrage dem til at anvende det fornuftigt. Medierådet for Børn og Unge står for den danske del af undersøgelsen, der sammenligner børnenes it-vaner i fem lande. Ud over de danske børn har børn i Norge, Sverige, Island og Irland svaret på spørgsmål om, hvordan de bruger net, chat, pc-spil og andre af computerens velsignelser. Irland er med, fordi undersøgelsen er EU-støttet med 1,37 millioner euro, og EU har ønsket at se på eventuelle afvigelser mellem nordiske lande og et andet EU-land. Hvad de målrettede elever angår, er de imidlertid ikke så meget bedre i Danmark end i de andre fire lande. Mere markant er de danske forældres imponerende uvidenhed om deres børns færdsel i cyberspace. Forældre i Danmark forestiller sig ikke, at børnene bruger nettet seriøst, og når de skal svare på, hvad deres børn egentlig foretager sig på nettet, svarer 55 procent af forældrene vagt og i brede vendinger, at børnene surfer, sådan uspecificeret. Kun 10-20 procent af forældrene i de andre lande svarer sådan. Og omvendt: Mens kun hver tiende danske far eller mor tiltror deres barn noget så opbyggeligt som lektielæsning på computeren, er det for eksempel i Norge op mod halvdelen af forældrene, der gør sig den slags håbefulde, men altså berettigede forestillinger. Hvor de danske forældre altså ved mindst om deres børns netforbrug, er de til gengæld - eller af samme grund - dem, der sætter færrest regler for børnenes trafik på nettet. Det siger de i hvert fald. Deres børn har dog ifølge egne oplysninger lige så mange snærende bånd som deres jævnaldrende i Norge, Sverige, Island og Irland. Flest på A-holdet Danmark er det land, hvor det enkelte barn er mest forkælet med computerteknologi: Hvert andet barn herhjemme har angiveligt sin personlige computer. I det hele taget har over 92 procent af børnene i den samlede undersøgelse adgang til en computer hjemme. »Den der snak om et A- og et B-hold i uddannelsen er simpelthen ved at være en saga blott«, konkluderer rådets formand, Karsten Gynther. Han mener, at forældre, lærere og pædagoger har forsømt at følge med udviklingen og i høj grad skal til at opruste, hvis de vil lære børnene at færdes sikkert på nettet. »Vi kan blandt andet se, at det overhovedet at åbne og logge sig på er et decideret pensum i folkeskolen. Det tror jeg roligt, at skolerne kan begynde at fase ud«, som rådsformanden noget tørt bemærkede på pressemødet i går. I stedet skal lærere og forældre sætte fokus på, at et lille mindretal stadig udviser, hvad Medierådet karakteriserer som 'risikoadfærd'. F.eks. er det stadig ikke så få børn, der helt alene stiller op til et møde med en chatven ude i virkeligheden, og hele 10 procent af dem mødte en voksen, som på nettet havde udgivet sig for et barn.