Lomborgs dåserapport står atter for skud

Bjørn Lomborg, direktør for Institut for Miljøvurdering, holder fast i sin konklusion fra efteråret om, at Danmark kan spare penge ved at droppe genbrugssystemet for aluminiumsdåser og brænde dem i stedet. Han offentliggjorde i aftes en rapport, som nok var en rettelse til den tidligere rapport, men som dog endte med samme kontroversielle konklusion. Nye øretæver i luften Og selv om rapporten kun er få timer gammel, har den allerede bragt Lomborg tilbage på hans nærmest vante plads i midten af skydeskiven for dansk miljøpolitik. Hverken Miljøstyrelsen eller affaldskonsulent Erik Jørgensen fra Københavns Miljø- og Energikontor, som for fem måneder siden bad Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, se nærmere på rapporten, mener, at rapporten giver svar på kritikken. 'Lomborg ved ikke, hvad han taler om' »Bjørn Lomborg og hans folk ved ikke, hvad de taler om. De tager for eksempel ikke højde for alle de konsekvenser, forbrænding af aluminiumsdåser har for det danske og udenlandske miljø, ressourceforbruget i forbindelse med produktion af aluminiumdåser og returpantsystemet«, siger Erik Jørgensen. Han kalder rapportens konklusioner direkte tåbelige: Ligegyldig og tåbelig »Tillægsrapporten bidrager stort set ikke med noget nyt og giver slet ikke svar på kritikken. Den er fuldstændig ligegyldig og tåbelig. Der er ikke fornuft i at brænde nogle af de mest ressourcekrævende - og i øvrigt begrænsede - råstoffer, som vi har, af, uden at få energi ud af det. Affald er en ressource«. Miljøstyrelsen har læst tillægsrapporten med lige så kritiske øjne som Erik Jørgensen. Miljøstyrelsen ønsker ikke at udtale sig om tillægsrapporten, men i styrelsens kommentarer til rapporten fremgår det tydeligt, at Miljøstyrelsen langt fra er tilfreds med instituttets svar på den voldsomme kritik fra sidste år. Delvist uforståelig I kommentarerne hedder det blandt andet, at 'tillægget kun forholder sig til tekniske fejl (brændværdi af aluminiumsdåser) og ikke til andre betydende kritikpunkter', og at der endog er hele sætninger i tillægsrapporten, Miljøstyrelsen slet ikke forstår. Ud over at påpege en række fejl i henvisninger og forståelse af rapporter skriver Miljøstyrelsen, at ' Miljøstyrelsen ikke er enig i konklusionen. Miljøstyrelsen mener ikke, at usikkerheden i beregningerne afspejler sig i konklusionen (...) og Miljøstyrelsen fastholder de kritiske punkter som er fremført (...)'. Kritik irrelevant Bjørn Lomborg er efterhånden vant til kritik og ryster i dette tilfælde lige så meget på hovedet ad Miljøstyrelsen og Erik Jørgensens kritik, som de tilsyneladende ryster på hovedet ad hans rapporter. »I tillægsrapporten gør vi rede for brændværdien af aluminiumsdåser, fordi den i den første rapport var behæftet med en fejl. De andre kritikpunkter gjorde vi rede for i den første rapport, og der er derfor ikke grund til at gentage det i tillægsrapporten. Konklusionerne i den første rapport holder vi altså stadig fast i«, siger Bjørn Lomborg, som har svært ved at forstå den enorme kritik, der er væltet ind over Institut for Miljøvurdering det seneste år: »Vi er her ikke for at gøre folk glade eller vrede. Vi er her for fortælle, hvilke fordele og ulemper der er. Og hvis man havde kendt alle fordele og ulemper ved returdåsesystemet, havde man måske valgt anderledes«.