Metroen er plaget af fejl

Efter otte måneders drift er det endnu ikke lykkedes at få Københavns metro til at køre stabilt. Kravet var, at mindst 98 ud af 100 tog skulle komme og afgå rettidigt, men det er endnu ikke lykkedes at nå det mål i én eneste måned. I stedet har passagererne måttet finde sig i at vente i op til halve timer på tog. »Og det bliver først bedre næste år, når metrobanen er mere udbygget, og der ikke længere skal laves prøvekørsler samtidig med den daglige drift«, erkender metroens driftsdirektør, Carsten Fich. Alarmer driller Hver dag må tre til fem tog pilles ud af drift. Det svarer til op mod hvert tredje af de 15 metrotog, der dagligt betjener den københavnske undergrundsbane. Især de tekniske problemer er årsagen: Alle de splinternye italienske Ansaldotog har siden metroens indvielse fået udskiftet de elmotorer, der får dørene til at åbne og lukke sig. Andre centrale dele er også blevet erstattet - blandt andet de omformere, der sikrer, at strømmen i skinnerne kan drive toget fremad. Lejer og koblinger ved hjulene er blevet udskiftet. Og så har de infrarøde alarmer, der skal advare mod nedfaldne børn eller andre ting på skinnerne, drillet. Færre passagerer end forventet Metroen har indtil nu haft 100.000 færre passagerer end forudberegnet. Alligevel er det en afslappet Carsten Fich, der i dag sætter gang i endnu en del af metroen - den del, der fører fra Nørreport Station til Frederiksberg. »At tage fem tog ud hver dag på grund af driftsforstyrrelser er da for mange«, erkender han. »Alligevel mener vi, at metroen er en succes. At vi er 100.000 passagerer under prognosen kan jeg ikke give nogen forklaring på. Men det er kun to procent af det samlede passagertal - det er altså tæt på plet«. Klumper i togtrafikken Målet - 98 procent rettidige tog - var tæt på at blive nået i december i fjor. Men så gik det galt i januar, hvor hvert tiende tog udeblev. Siden da er det blevet lidt bedre: I april var succesraten på 93 procent. Det synes Carsten Fich er helt hæderligt. Han peger på, at metroen siden starten i oktober sidste år har tredoblet antallet af afgange pr. døgn fra 2.000 til 6.000. Dengang gik der tog hvert sjette minut, nu er det hvert tredje minut. De mange omlægninger undervejs har givet 'klumper' i togtrafikken. Og det får ofte store konsekvenser i et system, hvor de førerløse tog så at sige kører lige efter hinanden. Sker der et driftsuheld med ét tog, påvirker det de efterfølgende. I udu De manglende afgange koster mange penge. Dog ikke hos Ørestadsselskabet, der ejer metroen - men hos Ansaldo, der mod betaling i de første fem år har ansvaret for driften af togene. Aftalen er, at hver gang Ansaldo ikke kan leve op til 98-procent-tog-til-tiden-princippet, trappes betalingen til italienerne ned. »Det er en god ordning, fordi det giver togleverandøren incitament til at være på dupperne og få fejlene udbedret«, påpeger Carsten Fich. Der dog ikke ønsker at røbe, hvad Ansaldo modtager som honorar for at få togene til at rulle. Ud over togmekanik, der med Carsten Fichs udtryk »går i udu«, har metroen været plaget af bøvl med det infrarøde 'tæppe', der på de underjordiske stationer skal sikre, at der ikke ligger fremmedlegemer på skinnerne. Dette system har overreageret på fugle og småting - sågar sollys har kunnet udløse togstop. Tømninger Tre-fire gange har personalet udført 'kontrollerede tømninger' på strækningerne. Men ikke fordi passagerernes sikkerhed var i fare, understreger Carsten Fich. Snarere for at redde passagererne mod klaustrofobi og varme ved længerevarende togstop. Det er hver gang sket uden panik, fastslår driftsdirektøren. Efter Carsten Fichs smag har personalet på grund af manglende rutine haft en tendens til at udløse lovlig mange alarmer - selv om der reelt ikke var fare på færde. Og så beklager han, at informationsniveauet har været for lavt: »Vi har ikke været gode nok til at fortælle om forsinkelser. Vore displays har ikke været gode nok. I en stor organisation som vores er kundeinformation i det hele taget noget, man hele tiden skal øve sig på. Der skal være klare beskeder i højttalerne, og vore stewarder skal kunne svare, når passagererne spørger. Det må vi blive bedre til«.