Dansk donorblod til udlandet

Det danske donorblod skal ikke længere forarbejdes til blodprodukter i Danmark. Amterne har efter en international licitation valgt det schweiziske firma ZLB til at løfte opgaven, som hidtil har været varetaget af Statens Serum Institut. Dermed slutter årtiers tradition for at dansk blod, der gives som en 'folkegave' af det store, frivillige korps af bloddonorer, også skal forarbejdes i Danmark. Bloddonorerne ligeglade »Vi har ikke noget problem med, at vores blod nu skal til udlandet for at blive videreforarbejdet. For os er det ikke afgørende, om forarbejdningen sker i Malmö, på Amager eller i Schweiz. Det afgørende er, at blodet behandles ordentligt, at det kommer tilbage til danske patienter, og at der ikke sker noget spild«, siger formanden for Bloddonorerne i Danmark, Børge Stjernholm. Langt hovedparten af en portion dansk donorblod vil - som hidtil - forblive i Danmark, hvor de røde blodlegemer anvendes til hundredtusinder af blodtransfusioner på sygehusene. Det er den del af blodet, der hedder plasmaen, som nu skal indsamles, lægges på køl og sendes til Schweiz. Af plasmaen laves bl.a. immunglobulin og albumin, og de produkter er hidtil blevet produceret på Statens Serum Institut. Koster arbejdspladser »Det er klart, at vi ikke kan konkurrere med et firma som ZLB, hvis produktionskapacitet er 25 gange større end vores. Vi har imidlertid ikke mistet modet, selv om tabet af produktionen næppe kan undgå at koste arbejdspladser på instituttet. Hvor hårdt, vi rammes, er det for tidligt at sige. Vi skal i en overgangsperiode fortsat levere de to produkter, og samtidig satser vi stærkt på udviklingen af vort eget plasmaprodukt, MBL. Derfor vil der gå nogen tid, før vi har fuld klarhed over situationen«, siger adm. direktør Nils Strandberg Pedersen, Statens Serum Institut. Valget af ZLB blev truffet af amternes grossist, Amgros. Fire firmaer var med i slutspurten, og de tre andre var det schweiziske Octapharm, amerikanske Baxter og Statens Serum Institut. Licitationen af produktionen sker som følge af et krav fra EU. »ZLB afgav klart det bedste økonomiske tilbud, og kvaliteten er i orden. Vi er da kede af det med Statens Serum Institut, men vi skal udelukkende tage hensyn til objektive kriterier. Og det er ikke et objektivt kriterium, at firmaet er dansk. De har gjort meget på seruminstituttet for at vinde licitationen, men det var altså ikke nok«, siger direktør Leif Christiansen, Amgros. Stregkoder Leif Christiansen siger, at det var et krav til ZLB, at det danske blod også blev til danske blodprodukter. Med andre ord: Man ønsker sikkerhed for, at de blodprodukter, der kommer tilbage til de danske sygehusapoteker, også er baseret på det selv samme blodplasma, der sendes til Schweiz. Det vil sikres gennem stregkodning af de enkelte blodportioner, understreger Leif Christiansen. ZLB får mulighed for fuld udnyttelse af det danske blodplasma, og bliver der noget tilovers, vil det blive solgt på verdensmarkedet til markedspris. Et typisk plasmaudvundet produkt til videresalg vil være blødermedicin, der herhjemme i dag næsten udelukkende produceres ved gensplejsning, og altså ikke længere involverer humant blod. Intet til spilde »Vi har ingen problemer med, at produkter udvundet af vort donorblod ender med at blive solgt videre og derved kommer patienter i andre lande til gode. Sådan har det jo også været på Statens Serum Institut. Det vigtigste er, at intet går til spilde«, siger donorernes formand Børge Stjernholm. Hemmeligstempling af tilbuddet betyder, at Leif Christiansen ikke kan oplyse, hvad ZLB's tilbud lå på - og dermed hvor stor amternes besparelse har været.