Det kommunale monopol på børnepasning i Danmark skal brydes. Og regeringen fremsætter i efteråret lovforslag, som angriber monopolet fra to fronter. For det første kan kommunerne ikke længere afvise et privat firma, en fond eller en forening, som gerne vil drive daginstitution i det lokale. Lever den private udbyder op til de kvalitetskrav, som gælder de kommunale institutioner, skal kommunen godkende den. Lukningstruet »Dermed åbnes der en valgmulighed for forældrene, og vælger de den private eller selvejende institution, skal hele det kommunale tilskud følge med over«, siger socialminister Henriette Kjær (K), som ikke mindst ser den nye lov som en håndsrækning til de mange selvejende institutioner, som i øjeblikket er truet af lukning på grund af det faldende børnetal. Erfaringerne viser nemlig, at kommunerne starter reduktionerne i institutionspladserne ved at opsige driftsoverenskomsterne med de selvejende, før de begynder at lukke deres egne vuggestuer og børnehaver. Monopolbrud Det andet forsøg på monopolbrud er at indføre friskolebegrebet på institutionsområdet, så forældre kan indrette pasningstilbud efter egne ønsker. De får kun 85 procent af det kommunale tilskud med - akkurat som på skoleområdet. Til gengæld skal de heller ikke leve op til de samme kvalitetsstandarder som de kommunale eller selvejende institutioner. »De kan indrette sig med både et meget dyrere tilbud eller vælge helt modsat og indrette en skrabet model«, siger ministeren. Lokale krav Som et led i den nye lovgivning skal kommunerne fremover beskrive og offentliggøre de lokale krav til en daginstitution. Og de skal godkende private leverandører, som lever op til kravene. »Formålet er at sikre, at kommunerne ikke forskelsbehandler de private«, siger ministeren, som afviser, at det frie valg får samme kranke skæbne som på ældreområdet, hvor kommunerne har kritiseret det voldsomme bureaukrati, der knytter sig til at beskrive ydelsen - ikke mindst i lyset af, at der i mange kommuner hverken er leverandører eller brugere til at udnytte det frie valg. Barrierer skal væk »Børneområdet er ikke nær så vanskeligt at beskrive, så den kritik hører ingen steder hjemme«, siger Henriette Kjær, som i øvrigt også afviser, at forslaget er rent ideologisk: »Jeg er sådan set ligeglad med, om forældrene vil bruge disse nye muligheder - er de tilfredse med det eksisterende kommunale tilbud, er det kun godt. Men jeg vil være 100 procent sikker på, at der ikke står barrierer i vejen for de mennesker, der ønsker sig noget andet for deres børn«, siger hun. Forslaget er vendt med regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som er positivt, så flertallet skulle være i hus. Forslaget fremsættes i løbet af efteråret, og loven får virkning i løbet af 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























