Line Lundqvist på starthjælp: Er jeg en andenrangs-dansker?

Da Line Lundqvist for fire år siden rejste til London for at studere på universitet dér, skænkede hun det ikke en tanke, at det kunne blive et problem som arbejdsløs at vende hjem til Danmark og få en indkomst, der er til at leve af. Men i de senere uger er det gået op for hende, at fædrelandet ikke altid belønner dem, der rejser ud og dygtiggør sig. Line Lundqvist føler sig straffet på pengepungen. Siden august har hun levet af den lave form for kontanthjælp - starthjælp - som egentlig skulle skubbe flygtninge og indvandrere i gang. »Det har været chokerende at blive behandlet som andenrangsdansker«, siger Line Lundqvist, 26 år. Flere danskere på starthjælp Dermed lyder hun som en af de mange udlandsdanskere, der i sommer protesterede over, at de på grund af den danske udlændingelovs krav om tilknytning til Danmark ikke kunne få deres udenlandske mænd, koner eller kærester med hjem. En regel som regeringen siden måtte bløde op. Stadig flere danskere kommer på starthjælp. Alene i Københavns Kommune var antallet af personer på starthjælp steget fra 214 i januar til 375 i oktober - af dem 202 danske statsborgere. Kun en meget lille del, 40 personer, i København er flygtninge og indvandrere under integrationsloven. Resten er danskere eller herboende udlændinge, som har været rejst ud i mere end et år på grund af uddannelse, arbejde eller turistrejse og som er kommet hjem for at søge job. På landsplan foreligger der kun tal fra juni måned fra Arbejdsmarkedsdirektoratet. Da var der 360 danskere og udlændinge på starthjælp under aktivloven sammen med mindst 1.700 flygtninge og indvandrere under integrationsloven. Mangler klare retningslinjer Ifølge afdelingsleder Carsten B. Sørensen i Fredericia Kommune er flere danskere blevet temmelig overrasket, når de vender hjem til starthjælp. »De har ikke meget, når de skal bygge en tilværelse op, men vi kan ikke forskelsbehandle«, siger Carsten B. Sørensen. Han efterlyser klarere retningslinjer. Reglerne siger, at hvis man har haft arbejde i et EU-land og kan dokumentere det, så får man kontanthjælp. Resten ryger på starthjælp. En dansker i Fredericia klagede til det sociale nævn, fordi hun blev tildelt starthjælp, selv om hun havde arbejdet i et EU-land - men kommunen fik medhold, fordi hun ikke kunne dokumentere sit arbejde.