Regeringen bryder med 30 års pædagogik

I næsten 30 år har forsker i småbørnspædagogik Stig Brostrøm plæderet for, at børn godt kan lære noget, mens de er i børnehave. Dengang i 1970'erne gik det under navnet 'strukturerende pædagogik'. Ælle-bælle-bøger og virksomhedsbesøg skulle opdrage børnene til at se virkeligheden, som den var, så børnene kunne blive kritiske samfundsborgere. Inspirationen var Karl Marx og det kommunistiske Østtysklands børnehaver. Men både borgerlig modstand og dansk snusfornuft betød, at kun få børnehaver dyrkede den strukturerende pædagogik i den ekstreme form. I stedet rørte institutionerne forskellige pædagogiske trends sammen til en gang 'alt godt fra gryden-pædagogik', en praksis, der har været anvendt til i dag. Læreplaner bygger på Marx Først nu ser den strukturerende pædagogik ud til at blive hverdag i alle danske vuggestuer og børnehaver - indført af den borgerlige regering. Ifølge forsker Søren Smidt fra Roskilde Universitetscenter bygger regeringens nye lovforslag om læreplaner i daginstitutioner på de samme principper, som 1970'ernes marxistiske strukturerende pædagogik. »Selve grundtanken i læreplanerne om, at vi skal sikre, at børnene lærer nogle bestemte kvalifikationer, er den samme som i 1970'erne. Den strukturerende pædagogik var i stor udstrækning inspireret af Østeuropa, og hele den tanke, at staten opstiller nogle bestemte kompetencer, som børnene skal besidde, er jo den samme«, siger Søren Smidt. Socialminister Henriette Kjær (K) betoner i lovforslaget, at børn skal lære gennem leg med fokus på seks indsatsområder som eksempelvis natur og sociale kompetencer, og at pædagogerne får frihed til at vælge den metode, som passer til deres børn. Alligevel ser Søren Smidt læreplanerne som et udtryk for større statsstyring og centralisering af daginstitutionerne. Historisk opgør Den centrale styring er et opgør med den måde, pædagogikken har udviklet sig på, siden børnene for første gang fik ret til en barndom i oplysningstiden. Hidtil er pædagogikken blevet udviklet af filosoffer, læreanstalter og pædagogiske græsrødder, påpeger forskeren. »Daginstitutionsområdet har været meget uafhængigt og selvstændigt. Udviklingen er kommet nedefra, men det ændrer sig nu, hvor kravene kommer ovenfra, fra staten. Leg og læring er en del af hele den her managementbølge, som kommunerne allerede er begyndt på med virksssssmhedsplaner og målbare værdier«, siger Søren Smidt, som netop har evalueret virkningen af virksomhedsplaner i daginstitutioner. Det er ikke vejen frem, konkluderer han. »Jeg er nervøs for, at man kun fokuserer på, hvad børnene skal lære, og ikke på, hvilke børn der kommer ud af det«, siger han. Formanden for Pædagogseminariernes rektorkollegium, rektor på Jydsk Pædagog Seminarium Søren K. Lauridsen, ser også læreplaner som »en milepæl i den pædagogiske udvikling og et brud med traditionen«. Men i modsætning til Søren Smidt anser han det for en nødvendig udvikling, der skal gøre børnene parate til videnssamfundet. »Det er et stort krav i dag, at børnene kan begå sig i omverdenen, og man skal ikke vente til skolen med at præge dem«, siger Søren K. Lauridsen. Det er ifølge rektorformanden især den kulturradikale indflydelse i børnehaverne, der står i kontrast til læreplaner. »Meget af den humanistiske pædagogik modificeres med læreplanerne, men det er ikke et fuldstændigt opgør. Det er i virkeligheden en form for 'learning by doing'-princip, man indfører i daginstitutionerne nu, og det er meget fornuftigt at få lært børnene nogle gode vaner med hensyn til at lære«, siger han. Forhandling og dialog I øjeblikket er den mest fremherskende pædagogiske trend dialogpædagogikken, hvor børnene bliver mødt i øjenhøjde af både forældre og pædagoger. »Børnene får lov til at være medbestemmende. De er socialt aktive og så kompetente, at de er vant til at tage beslutninger tidligt i deres liv og forhandle med forældre, om de skal have den røde jakke på. Og i børnehaven må de selv bestemme, om de vil til stranden eller lave drama«, forklarer Søren K. Lauridsen. Om læreplanerne bliver et brud med dialogpædagogikken, er uklart ifølge Søren Smidt. »Anders Fogh har annonceret et opgør med rundbordspædagogikken og dermed dialogpædagogikken, og det at møde børnene i øjenhøjde, men i selve lovforslaget betoner man både det ene og det andet. Derfor er det meget uklart, hvad der kommer til at ske i praksis«, siger han.