Mennesket tættere på at forstå dyr

'Kom her', synes denne hund at fortælle. - Foto: Niels Hougaard
'Kom her', synes denne hund at fortælle. - Foto: Niels Hougaard
Lyt til artiklen

Selv om der stadig er langt til at lave ordbøger for dyresprog, er menneskets århundreder gamle drøm om at kunne tale med sit kæledyr rykket nærmere. Dyreforskere er tættere end nogensinde før på at forstå dyrenes sprog. Det gælder både det, du kan høre, når for eksempel din hund gør, og især dyrenes kropssprog. »Vi er blevet meget bedre til at forstå de signaler, dyrene sender, både gennem lyd og kropssprog. Derfor kan vi også behandle dem på en bedre måde. Der er virkelig en rivende udvikling i gang, og jeg oplever flere og flere hundeejere, der opsøger dyrepsykologer for at få hjælp til at forstå hunden«, siger menneske- og hundepsykolog, Lone Greva. Dæmp dig lidt Hun ved alt om, hvordan hundes opførsel skal forstås. Hvis en hund hopper op og gør, når man skal ud af døren, kan man ofte blive irriteret og skælde den ud. Så vil den typisk sætte sig ned og begynde at gabe vildt og inderligt. Men det er ikke, fordi den er træt. Den prøver faktisk bare at få den, der skælder ud, til at dæmpe sig lidt. »Hunden gaber for at dæmpe den konflikt, den godt ved, at den er kommet ud i med sin ejer. Den tænker 'Puha, dæmp dig lige lidt - jeg kan mærke, at du er vred på mig nu, og det er faktisk ubehageligt'. Når man gaber, virker det jo roligt, og det er det, hunden prøver at overføre til sin ophidsede ejermand«, siger Lone Greva. Oversættelsesmaskiner Drømmen om at forstå kæledyrene har fået producenter rundt om i verden til at lave oversættelsesmaskiner for katte og hunde. Virksomheden Takara Co. i Japan har igennem de seneste par år udviklet oversættelsesmaskiner, som har vist sig at være en succes. Sidste år blev 300.000 hundeoversættere solgt i Japan. I år er katteoversætteren kommet i handlen. 'Det rene fis' Eksperterne er dog ikke imponerede over opfindelsen. »Det er det rene fis. Man kan på ingen måde nøjes med at oversætte et vuf eller et miav. Der er meget mere i dyrenes sprog end det. Det er kun noget, nogen har fundet på for at få fingrene i folks penge«, siger Lone Greva. Større viden om kropssprog I Zoologisk Have i København bruger man den større viden om dyrenes kropssprog i det daglige arbejde. Her er der mange forskellige dyr, som har hver deres måde at udtrykke sig på. Når du ser den store hanløve lægge ørerne tilbage, er det et tegn på, at han er blevet bange for noget. Lægger løven ørerne frem, betyder det, at den er vred. »Vi ved jo på alle måder meget mere om, hvordan man skal forstå dyrenes adfærd i dag. Og det bruger vi selvfølgelig til mange forskellige ting, blandt andet til at forstå den måde, dyr taler med hinanden«, siger Peter Haase, udstillingschef for Zoologisk Have i København. Svært at aflæse bjørnen Mens løverne har en meget tydelig ansigtsmimik og er nemme at forstå, er det straks sværere med bjørnene. De har nemlig næsten ingen ansigtstræk, der fortæller, hvordan de har det. »Det gør faktisk bjørnen mere farlig end løven, fordi du har svært ved at se, om den er vred eller bange. Man kan derfor narres til at tro, at den bare er sød og blød«, siger Peter Haase. Lone Greva mener, at man vil se en voldsom udvikling i menneskets forståelse af dyr i fremtiden. »I og med at interessen vokser og vokser i forhold til at forstå dyrs adfærd, vil vi komme til at vide meget mere. Det er blevet helt normalt at tage sin hund med til psykolog - for bare få år tilbage grinede folk, når jeg fortalte, at jeg var dyrepsykolog. Det gør de ikke mere«, siger Lone Greva.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her