Dansker var Stasi-spion i Bruxelles

Den nuværende danske leder af EU-kommissionens kontor for Bulgarien, Morten Jung-Olsen, spionerede i 1980'erne mod det daværende EF for den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Og informationerne var »politisk værdifulde« for det daværende DDR. Det skriver den sidste chef for Stasis udlandsspionage HVA, Werner Grossmann, i en erindringsbog, der om kort tid udkommer på dansk med et nyt særligt kapitel om Skandinavien. Ifølge spionchefen kom østtyskerne i kontakt med danskeren gennem moderen: »Vi hverver hende som agent og lærer derigennem hendes søn, Morten Jung-Olsen, at kende«, skriver Werner Grossmann. Stasi gav den nye agent dæknavnet Lenz. »Sammen forbereder vi, at han skal sluses ind i EF-apparatet. Hverken moderen eller sønnen har nogensinde til opgave at bearbejde eller hverve andre danskere eller at trænge ind i danske organisationer«, skriver Grossmann, der konkluderer: »Endeligt lykkes det 'Lenz' at blive ansat i EF. Informationerne, han skaffer, er politisk værdifulde«. Sigtet i 1999 Morten Jung-Olsen blev under stor opmærksomhed i december 1999 sigtet af dansk politi for netop under dæknavnet Lenz at have udleveret en række dokumenter og oplysninger om danske og udenlandske forhold til Stasi's HVA-afdeling - især i hans tid som ansat i Udenrigsministeriet fra 1979 til 1981. Ministeriet vurderede, at udleveringen af 25 dokumenter i den periode var »skadelig«. En fortrolig rapport om den daværende udenrigsminister Kjeld Olesens (S) rådslagning med danske ambassadører var blandt de ømfindtlige papirer. Ifølge politiet skulle den danske EU-embedsmand have arbejdet som Stasispion i 14 år frem til 1989. Men den sigtede nægtede sig skyldig og sagde, at han måtte være blevet forvekslet med en anden. Sagen mod ham blev frafaldet efter et halvt år, fordi gerningerne vurderedes at være forældede. Og der blev heller ikke nogen sag mod moderen. Men spionchefen Werner Grossmann skriver altså nu, at de to arbejdede for Stasi. Især er det bemærkelsesværdigt, at Stasi lige fra begyndelsen ville placere Morten Jung-Olsen i det daværende EF. Spionchefen bekræfter over for Politiken oplysningerne i bogen. Som chef for den østtyske udlandsspionage beordrede han arkivet over agenter i udlandet destrueret i de sidste måneder før DDR's endelige sammenbrud. Og siden har han gjort sig umage for at beskytte sine agenter. Han skriver kun om Morten Jung-Olsen og hans mor, fordi Lenz-sagen allerede er kendt. Støtte til Rigsadvokat Den danske EU-embedsmand har hele tiden fastholdt sin uskyld og forelagt Grossmanns oplysninger siger han: »Jeg har ingen kommentarer. Den sag har jeg lagt bag mig«. Moderen har ikke ønsket at udtale sig til Politiken. Oplysningerne fra Werner Grossmann understøtter den danske rigsadvokat Henning Fode, som efter opgivelsen af sagen for næsten fire år siden helt usædvanligt erklærede, at den tidligere sigtede embedsmand alligevel var skyldig. Det gjorde Rigsadvokaten på basis af oplysninger fra Stasiarkiver. Politiken er i besiddelse af Rigsadvokatens oprindelige fortrolige indstilling til den daværende justitsminister. Her argumenterer Henning Fode for, »at sigtedes påstand om, at der skulle være tale om en forveksling må anses for usandsynlig. Der henvises i den forbindelse bl.a. til de præcise oplysninger på kartotekskortet F 22 om sigtedes navn, fødselsdato, bopæl og stilling«. Desuden var Rigadvokaten i besiddelse af dokumentation for udbetalinger til agenten Lenz helt frem til syv måneder før Murens fald i 1989. Danmark var interessant for Østtyskland som et NATO-land ved Østersøen, der i tilfælde af en militær konflikt mellem Øst- og Vestblokken var lige i frontlinjen. Men ifølge Werner Grossmann havde Stasis udlandsspionage kun »omkring ti agenter« i Danmark. Og det lykkedes ikke at trænge ind i de danske NATO-centre. »Desuden var EF endnu mere interessant end Danmark, så derfor blev den ene af de agenter, som jeg har nævnt, hvervet med henblik på EF«, siger Grossmann til Politiken.