Forureningsfri biler klar til overhaling

De færreste tænker i det daglige over, hvad der gemmer sig under kølerhjelmen på bilen eller bussen, men det er der rigtig mange ingeniører, der gør i disse år. Konturerne af det endelige opgør med den benzin- og dieseldrevne forbrændingsmotor, der har tjent mennesket på godt og ondt i det 20. århundrede, kan mere end anes. Inden for de næste årtier vil forbrændingsmotoren sandsynligvis blive afløst af brændselsceller - fuel cells (FC) - drevet frem af hydrogen, eller brint, som det hedder på dansk. FC-biler er elbiler uden batterier, men med en brinttank. Fordelene er store: Bilosen vil forsvinde. Byerne vil blive sundere at leve i. Og trafikkens udslip af drivhusgasser vil kunne mindskes. »For ti år siden var tanken umulig. For fem år siden var den sandsynlig. Nu er den uomgængelig«, siger direktør i Ballard Power Systems, Mike Rosenberg. Stærke kræfter står bag Uvildig er han ikke, men stærke kræfter står bag det canadiske selskab. Ballard er verdens største producent af brændselsceller af den type (PEM), der hiver hestekræfter ud af brint ved lave temperaturer på 80 grader. Vancouver-firmaet, der er delvis ejet af bilfabrikkerne Ford og DaimlerChrysler, har 1.100 ansatte. »I 2007 vil vi være tæt på målet at kunne konkurrere med en forbrændingsmotor«, siger Mike Rosenberg, mens han viser fabrikken frem fra en balkon. Fotografering i den lyse produktionshal er strengt forbudt. Milliarder af kroner og millioner af arbejdspladser står på spil i det, der kan blive den største revolution i bilbranchen, siden Henry Ford startede sine samlebånd for cirka 100 år siden. På dansk visit At gennemføre et skifte i den måde, biler drives frem på, koster enorme summer og tager mange år. Fase 1 med test af enkeltstående fabriksbiler er overstået. I december 2002 solgte Honda et par FC-biler til byerne Tokyo og Los Angeles, og det var startdyttet til fase 2. For første gang skulle bilerne trille rundt på vejene, »uden at der sad en ingeniør ved siden af«. Andre bilfabrikker fulgte i japanernes spor sidste år, og 12. maj får Danmarks Tekniske Universitet besøg af en af dem. Brintbilen Hydrogen3, der er en Opel Safira, gør på en 10.000 kilometer lang europatur stop i Lyngby. Og bilfabrikken Ford regner allerede i år med at kunne teste en mindre flåde Focus-biler med brændselsceller med en rækkevidde per tank brint på 260-320 kilometer. Flere tusinde biler til villige købere Efter tre år med respons, test og forbedringer i biler og busser er Ballards brændselsceller klar til fase 3: Fra 2007 til 2010 vil der sandsynligvis blive sendt tusinder af FC-biler ud til købere, der har vilje og råd til at betale en merpris for biler uden lokal luftforurening og - hvis brinten laves af grøn energi - uden udslip af klimagasser til atmosfæren. Hvis alt går som planlagt, så vil fase 4 begynde omkring 2010: Masseproduktion af titusinder af miljøvenlige biler - og talrige busser. Den endelig gevinst i form af billige køretøjer triller ind, hvis eller når bilfabrikker omstiller deres produktionslinjer. Vil være konkurrencedygtige »Når der bliver lavet 300.000 biler om året, så vil brændselscelledrevne biler være konkurrencedygtige i pris«, lyder spådommen fra Mike Rosenberg. Udfordringen for Ballard er nu især at gøre brændselscellerne billigere, at løse problemer med at starte biler i koldt vejr og at tvinge flere kilometer per tank ud af teknikken. Konkurrencen med motoren er hård, for bilfabrikkerne bruger stadig langt flere penge og kræfter på at forfine den kendte teknologi end på alternativer. Hvis teknologien skal slå igennem, så skal myndigheder og andre i mellemtiden sikre, at lagring af brint sker uden fare for eksplosioner. Brint blev tidligere betegnet som knaldgas, men tilhængere af teknologien skal nu dokumentere, at den - som hævdet - er mindre farlig at køre rundt med end benzin. Også net af brinttankstationer og ens standarder verden over er udfordringer på vejen. Let at tanke På en tankstation hos firmaet Powertech i Vancouver er det allerede muligt at fylde brint på køretøjer ved tryk på 350 og nu også 700 bar. Seks store amerikanske og asiatiske bilfabrikker støtter udviklingen af 'Hydrogen 700-biler': Jo højere tryk, desto flere kørte kilometer per tank. Og det ér let at tanke for forbrugeren: Det sker på samme måde og lige så hurtigt, som når man hælder benzin eller diesel på sin bil. Powertech har også udviklet mobile tankstationer, der kan producere brint på stedet - blot der er vand og el til rådighed. Høj bevågenhed Udvikling af brint og brændselsceller har endog meget høj bevågenhed i såvel USA som EU, Japan og Canada. Den politiske interesse er nærmest eksploderet inden for det seneste års tid, hvilket blandt andet har ført til, at Canadas regering aktivt støtter en plan om en 'Hydrogen Highway' ved Vancouver op til vinter-OL i 2010. Langs denne vej skal der være tankstationer, energieffektive huse og andre eksempler på bæredygtig udvikling. Mike Rosenberg mener, at forklaringen på det mentale gennembrud for brint rækker længere end til 'blot' at forebygge luftforurening og alt for dramatiske klimaændringer: Det handler om forsyningssikkerhed i en verden, der står og falder med olie. Kina er her den store drage, der kommer til at sluge benzin og diesel i et foruroligende omfang. Efterspørgsel vil stige dramatisk Uanset om verdens olieproduktion topper om 10, 20 eller 30 år, så vil efterspørgslen til uro for regeringsledere i hele verden stige dramatisk - med mindre kineserne hopper på brintvognen for at undgå yderligere luftforurening af deres megabyer og for at undgå at blive afhængig af USA-kontrolleret olie fra Mellemøsten. »Der er en vækst i bilsalget i Kina på 80 procent«, påpeger Mike Rosenberg.