Børn har brug for klasser

Den åbne og uformelle undervisning i form af gruppearbejde og emneuger er for længst kommet for at blive i den danske folkeskole. Men vi skal passe på, at skolen ikke bliver ét stort tagselvbord, hvor eleven bare skifter gruppen eller aktiviteten ud, hvis hun keder sig eller møder modstand. At høre til én bestemt klasse og gruppe betyder nemlig, at børnene udvikler sig til sociale, ansvarlige og modstandsdygtige mennesker. Også når der er konflikter og problemer i klassen, som de lærer at overvinde sammen. Det konkluderer en gruppe forskeres nye store undersøgelse, der er en del af magtudredningen. Under titlen 'Den vordende demokrat - en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested' bliver rapporten offentliggjort i morgen. Kraftig advarsel Forskergruppens leder, professor Bo Jacobsen ved Københavns Universitet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, advarer derfor kraftigt mod den igangværende udvikling, hvor fleksible undervisningsformer afløser klasseundervisningen flere og flere steder i landet - bl.a. i Gentofte, Farum, Århus og Aalborg. »Klassen er helt afgørende for elevens personlige udvikling og indlæringen af demokratiske normer. Det er man ved at overse mange steder. Derfor er der grund til at advare meget mod opløsningen af klassen«, siger professor Bo Jacobsen. I en Kronik tirsdag i Politiken advarer Bo Jacobsen direkte mod skoleformen på Hellerup Skole, der med sin åben plan-pædagogik betragtes som en af landets mest dristige og moderne skoler. Sociale færdigheder Hellerup Skoles leder, Svend E. Pedersen, tager dog kritikken med sindsro. Klassen er nemlig ikke afskaffet på Hellerup Skole. Og bliver det heller ikke, forklarer han. »Klassemetoden er ikke den eneste undervisningsmetode på vores skole. Men alle elever tilhører en klasse, og vi bruger i høj grad klassen som social enhed. Skolen er og skal være demokratiets øveplads, og det er i fællesskabet, at man træner til demokratiet, så det er vi ikke uenige om«, siger skoleleder Svend E. Pedersen. I en tid, hvor elevernes karakterer og faglige færdigheder måles og vejes - og offentliggøres på nettet - anbefaler professor Bo Jacobsen, at man sætter lige så meget fokus på de sociale relationer i folkeskolen. »Det er helt skævt, at man offentliggør karaktererne for en skole, men ikke den sociale tilstand. Det bør gøres til fast praksis, at man måler og offentliggør elevtilfredsheden«, lyder Bo Jacobsens anbefaling. Tørnæs afviser Den anbefaling er undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) dog ikke parat til at følge. »Jeg mener ikke, at sociale relationer skal testes på lige fod med kundskaber. Dels har jeg svært ved at se, hvordan det skulle gribes an. Dels viser en række undersøgelser, at folkeskolen faktisk er mægtig god til det sociale - danske børn er glade for at gå i skole. Det er de faglige færdigheder, der halter«, siger Ulla Tørnæs (V). Hun frygter ikke, at den faste klasse er på vej ud af folkeskolen, selv om folkeskoleloven i hendes ministertid er ændret således, at skolerne kan undervise i hold - uden om klassen - i op til halvdelen af timerne. »Folkeskoleloven lægger fortsat vægt på stamklassen som elevens omdrejningspunkt. Da jeg formoder, at alle skoler - også dem i Gentofte - følger loven, er jeg ikke så bekymret som Bo Jacobsen«, siger undervisningsministeren.