Den danske kontorleder i EU-kommissionen, Morten Jung-Olsen, bedyrer, at han aldrig har arbejdet som spion for den tidligere østtyske efterretningstjeneste Stasi. Alligevel vil han ikke rejse en injuriesag mod DDR's sidste chef for udlandsspionagen, Werner Grossmann, der i en bog har udpeget ham som værdifuld agent med dæknavnet Lenz. For over fire år siden sigtede dansk politi under stor opmærksomhed Morten Jung-Olsen for netop under navnet 'Lenz' at have udleveret en række dokumenter og oplysninger til Stasi. Men EU-embedsmanden nægtede sig skyldig, og sagen blev opgivet efter et halvt år, fordi gerningerne vurderedes at være forældede. Erindringsbog Men for en måned siden beskrev Politiken, hvordan den tidligere østtyske spionchef, Werner Grossmann, i en erindringsbog peger på, at Morten Jung-Olsen var spion. Dengang ville den danske EU-embedsmand ikke kommentere oplysningerne. Men nu siger han: »Jeg har aldrig arbejdet for Stasi, og jeg har ikke været agent med dæknavnet Lenz. Og jeg kender ikke Grossmann«. I sin tid sigtede dansk politi Morten Jung-Olsen for at have arbejdet som Stasiagent i 14 år frem til 1989. I alt skulle han have udleveret 56 dokumenter - også fra sin tid som ansat i Udenrigsministeriet fra 1979 til 1981. Ministeriet vurderede, at udleveringen af 25 dokumenter i den periode var »skadelig«. Blandt papirerne var en fortrolig rapport om den daværende udenrigsminister Kjeld Olesens (S) rådslagning med danske ambassadører. Selv om anklagemyndigheden opgav sagen mod ham, ønskede Morten Jung-Olsen helt usædvanligt ikke at gennemføre en erstatningssag mod den danske stat. På trods af, at rigsadvokat Henning Fode - efter at sagen blev opgivet - erklærede, at embedsmanden alligevel var skyldig. Det bemærkelsesværdige i de nye oplysninger i Werner Grossmanns bog 'Den sidste spionchef' er, at han skriver, at Stasi lige fra begyndelsen ville placere Morten Jung-Olsen i det daværende EF. Og i 1985 får danskeren da også job i kommissionen. »Endeligt lykkes det 'Lenz' at blive ansat i EF. Informationerne, han skaffer, er politisk værdifulde«, skriver spionchefen. Men selv om Morten Jung-Olsen afviser den tidligere spionchefs oplysninger, ønsker han ikke at anlægge en injuriesag mod ham. Det betyder intet »Jeg har besluttet, at jeg ikke gider bruge mit liv på noget, som kan blive langt, ubehageligt og meget omkostningsfuldt. Jeg har et udmærket liv. For mig betyder det ikke noget, så hvad skulle jeg hidse mig op over? Jeg ønsker ikke at blive en offentlig person«, siger Morten Jung-Olsen. For nylig skiftede han job i EU-kommissionen. Før var han leder af kommissionens kontor for Bulgarien, og nu er han overflyttet til et lignende job som leder af et teknisk kontor med ansvar for praktiske dele af EU-udvidelsen. Ifølge Morten Jung-Olsen har jobskiftet intet at gøre med spionbeskyldningerne. Det var besluttet før omtalen af Grossmanns bog. Og EU-kommissionens talsmand, Michael Mann, siger, at »kommissionen fortsat betragter spionsagen som et afsluttet kapitel, der ikke har indflydelse på danskerens nuværende arbejde«.