Unge vælger uddannelse fra

SU og næsten frit valg på uddannelseshylderne har ikke øget andelen af unge, der får en uddannelse. 30 procent af unge i begyndelsen af 30'erne har ikke en kompetencegivende uddannelse, altså enten en uddannelse fra de tekniske skoler eller en videregående uddannelse efter studentereksamen. De 50-årige har til gengæld været så flittige brugere af efteruddannelse, at de i dag er den årgang, hvor flest har en kompetencegivende uddannelse. Det fremgår af en opgørelse fra Dansk Industri. Den viser, at selv om det er lykkedes at hæve uddannelsesniveauet, så unge i dag samlet set er bedre uddannede end deres forældre - fordi flere får en studentereksamen og flere tager en videregående uddannelse - så er det ikke lykkedes at få givet de sidste 30 procent en uddannelse. Tabt på gulvet i folkeskolen De bliver tabt på gulvet allerede i folkeskolen, mener studiechef Jakob Lange, Københavns Universitet: »De 20 procent, som ikke lærer at læse og regne i folkeskolen, udgør hovedparten af dem, som ikke får en uddannelse. Resten taber vi på gulvet hele vejen gennem systemet. De, der får en studentereksamen med 6,2 i gennemsnit, lærer kun én ting, nemlig at hade at lære. De læser ikke videre, men hutler sig igennem som postbude og servitricer«, siger Jakob Lange. Op mod 10 procent af de unge, som får en gymnasial uddannelse, begynder aldrig på en egentlig uddannelse. Andre dropper ud undervejs på studierne. Udviklingen bekymrer både formanden for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, og Dansk Industri. »Det er problematisk og alvorligt. Hvis vi skal blive ved med at være et af verdens rigeste lande med en de mest lige indkomstfordelinger, kræver det et højt uddannelsesniveau«, siger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. SU som pisk og gulerod Han var formand for det Det Økonomiske Råd, da det før jul satte fokus på, hvorfor så få gennemfører en uddannelse i et af verdens dyreste uddannelsessystemer med gratis uddannelse til alle og forsørgelse på statens regning. Rådet anbefalede bl.a. at bruge SU'en som pisk og gulerod og at belønne universiteter via taxameter for at få flere igennem. Chefkonsulent i Dansk Industri Klaus Rasmussen peger på, at lande som Irland, Japan og Korea nu har flere borgere med en videregående uddannelse end Danmark. »Gennem mange år, har vi været begunstiget med, at de, der forlader arbejdsmarkedet, har haft lavere uddannelsesniveau end dem, der kommer ind. Det hører op nu, hvis vi kigger ti år frem«, siger Klaus Rasmussen. Dansk Industri mener, at andelen af dem, der får en videregående uddannelse, skal hæves fra 30 procent til 50 procent, og andelen af dem, der aldrig får en kompetencegivende uddannelse, reduceres til 10 procent.