Embedsmænd løber med attraktive apoteker

19 af de 29 apoteksvisitatorer og afdelingschefer, som har forladt Lægemiddelstyrelsens inspektionsafdeling de seneste 25 år, fik tildelt økonomisk attraktive apoteker, da de fratrådte deres stilling. Langt de fleste af disse apoteker havde på overtagelsestidspunktet en omsætning over gennemsnittet, og på en række af apotekerne var omsætningen på overtagelsestidspunktet mere end dobbelt så stor som på et gennemsnitsapotek. »Systemet er pilråddent og gennemsyret af vennetjenester og kammerateri. Lægemiddelstyrelsens ansatte udser sig et attraktivt apotek, og så overtager de det, når apotekeren dør. Fra det øjeblik, de træder ind ad døren i Lægemiddelstyrelsen, ved de stort set, hvor de havner, når de bliver 40«, siger Allan Kelbæk, apoteker på Hesselager Apotek. Tilsynsmyndighed I Lægemiddelstyrelsen - tidligere kaldet Sundhedsstyrelsens Lægemiddelafdeling - er apoteksvisitatorernes opgave at føre tilsyn med apotekerne og kontrollere, at de overholder myndighedernes krav, men samtidig sidder de sammen med chefen i inspektionsafdelingen i det udvalg, som udpeger de mest kvalificerede kandidater til ledige apotekerbevillinger. »Jeg er ikke overrasket over, at det forholder sig sådan. Det viser, at de ansattes egeninteresser og myndighedsudøvelse er filtret fuldstændig sammen, og det er mildest talt ikke særligt heldigt«, siger ekstern lektor i forvaltning og tidligere økonom i sundhedsvæsenet Anders Hede, som mener, at systemet gør det muligt for Lægemiddelstyrelsens ansatte at sikre sig økonomisk resten af deres liv. Svært at bevise Ifølge Anders Hede mangler de ansatte i Lægemiddelstyrelsen også incitament til at effektivisere og stille krav til apotekerne, når de selv har udsigt til at blive ejere af økonomisk attraktive apoteker. »Man kan jo ikke bevise, at det har indflydelse på Lægemiddelstyrelsens beslutninger, men når mange af de ansatte tilsyneladende plukker de bedste apoteker til sig selv, vil de jo ikke have interesse i at liberalisere, de vil ikke gå hårdt til apotekernes indtjening, og de vil sørge for, at kun de store apoteker overlever, så de selv i fremtiden kommer til at tjene endnu flere penge«, siger Anders Hede. Lukket system Den opfattelse deler Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Det vil i praksis betyde, at det er et lukket system med meget begrænset forandringsvillighed. Hvis du har udsigt til at få et apotek senere, er du jo ikke interesseret i at ændre systemet«, siger han. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), er overrasket over, at Lægemiddelstyrelsens ansatte ofte får tildelt økonomisk attraktive apoteker, og hun vil nu diskutere sammenhængen med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). »Hvis det er rigtigt, så er det råddenskab. Det lyder som nepotisme i allerhøjeste grad. Det er et stort problem, og jeg vil da spørge ministeren, om det kan være rigtigt«, siger Birthe Skaarup. Bare dygtige Den nuværende kontorchef i Lægemiddelstyrelsens inspektionsafdeling, Anne-Marie Vangsted, forstår ikke kritikken. Hun mener, at det er svært at forhindre Lægemiddelstyrelsens ansatte i at komme til at arbejde på et område, som de selv har haft til opgave at kontrollere. »Vi har jo ingen eksklusivaftaler, som fratager vores medarbejdere retten til at arbejde bestemte steder, når de fratræder deres stilling, så jeg kan ikke se, at det her skulle være et problem. De medarbejdere fra Lægemiddelstyrelsen, som i dag ejer økonomisk attraktive apoteker, har vel bare været dygtige«, siger Anne-Marie Vangsted. Ingen mulighed for at vælge og vrage Tidligere apoteksvisitator Erling Hugo Pedersen, som fik bevilling til at drive Frederikssund Apotek, da han fratrådte sin stilling i 1986, mener også, at Lægemiddelstyrelsens ansatte får tildelt de bedste apoteker, fordi de har de bedste kvalifikationer. »Da jeg arbejdede i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelafdeling, havde alle visitatorer da præferencer. Man afventede for at se, om et attraktivt apotek blev ledigt, men det var ikke sådan, at vi kunne vælge og vrage. Chancerne for at få et apotek med en indtjening over gennemsnittet var bare større, fordi vi havde bedre kvalifikationer end de fleste andre ansøgere«, siger Erling Hugo Pedersen. Ikke et guldæg Når Lægemiddelstyrelsens apoteksvisitatorer har vurderet ansøgerne til en ledig apotekerbevilling, indstiller de sammen med chefen for inspektionsafdelingen tre kandidater i prioriteret rækkefølge til sundhedsministeren, som beslutter, hvem der skal have bevillingen. Ifølge Lægemiddelstyrelsen vælger ministeren i langt de fleste tilfælde den kandidat, som styrelsen har prioriteret øverst på listen. »Fordi man har haft en stilling i Lægemiddelstyrelsen, skal man jo ikke være dårligere stillet end andre ansøgere til en ledig apotekerbevilling«, siger Ester Larsen (V), der selv var sundhedsminister fra 1989 til 1993. Det er også sundhedsministerens opgave at være opmærksom på problemet og sørge for, at Lægemiddelstyrelsens ansatte ikke springer over i køen, mener Ester Larsen: »Der er blevet rationaliseret meget i apotekervæsenet, og det er ikke sådan et guldæg at få et apotek i dag, som det var i gamle dage«, siger hun. En apoteker på et dansk gennemsnitsapotek tjente sidste år 870.000 kroner.