Færre svin tæt på naturområder

Fjorde, søer, skove og anden natur i internationalt beskyttede områder får fremover større chance for at undgå yderligere forurening. Naturklagenævnet har strammet praksis i sager om produktion af svin, kvæg og andre husdyr, så myndighederne skal tage mere hensyn til naturen. Hidtil har hovedreglen været, at de danske amter kun undtagelsesvis skulle foretage en undersøgelse af virkninger på miljøet - såkaldt vvm-redegørelse - hvis et landbrug udvidede til mindre end 250 dyreenheder, svarende til for eksempel 9.000 slagtesvin om året. Ikke plads til forringelser Det skabte en masse ansøgninger om etablering af husdyrhold med 249 dyreenheder eller opsplitning af et større projekt i to mindre. Men den går langtfra så let længere. Naturklagenævnet har i en række afgørelser de seneste måneder indarbejdet EU-regler, der bestemmer, at man ikke må give tilladelse til noget, der kan indebære en forringelse af dyre- og plantearter eller naturtyper i EU-habitatområder eller andre internationalt beskyttede arealer. »Med afgørelserne er der sket en præcisering og til en vis grad skærpelse af nævnets praksis«, skriver nævnet i sit nyhedsbrev. Mange bække små ... For eksempel underkendte Naturklagenævnet Storstrøms Amts betingelsesløse ja til en svineproduktion på 249,2 dyreenheder tæt på EU-habitatområdet Nakskov Fjord. De indre dele af den ret lukkede fjord er i forvejen ved at blive kvalt i næringsstoffer, der primært er udvasket fra landbruget, og det er kun, når det blæser meget, at det stillestående, iltfattige vand bliver udskiftet. I disse sager gælder nu »et særligt forsigtighedsprincip, hvorefter selv mindre påvirkninger kan udløse krav om udarbejdelse af vvm-redegørelse ... Usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør komme miljøet til gode«, skriver nævnet. Nævnet fastslår også, at naturområdet godt kan blive påvirket for meget, selv om det ligger geografisk langt fra stald, anlæg eller udspredningsarealer. Og at selv om mindre udvidelser ikke i sig selv kan påvirke miljøet væsentligt, kan andre husdyrproduktioner i området betyde, at forureningen samlet bliver for meget. Altså princippet om 'mange bække små ...', der i dette tilfælde bliver til 'mange svinefarme små ...'. Det var for eksempel tilfældet i en sag fra Fyns Amt, hvor nævnet krævede vvm-redegørelse af etableringen af to svineproduktioner på henholdsvis 150 og 132 dyreenheder, fordi udspredningen af gyllen fra dem skulle foregå i oplandet til EU-habitatområdet Odense Fjord. Odense Fjord er også kraftigt overbelastet med næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og Naturklagenævnet turde ikke løbe an på beregninger fra ansøgerne, der vurderede, at man kunne halvere miljøbelastningen ved hjælp af forskellige tekniske kunstgreb. Amter retter ind Et krav om vvm-undersøgelse fører ikke automatisk til, at en ansøgning bliver afvist, og endnu er der ikke afsluttet konkrete sager efter den nye praksis. Men signalet i nævnets skærpelse betyder sammen med EU-reglerne, at også amterne i langt højere grad skal arbejde efter det ekstra forsigtige forsigtighedsprincip. Derfor ser Danmarks Naturfredningsforening kursskiftet som »en stor sejr«. »Men det er også på tide. Vi har længe været uforstående over for, at man ikke var mere strikse over for det, der kunne påvirke naturområderne - når nu det står ret så klart i EU-reglerne, at det skal man være«, siger foreningens præsident, Poul Henrik Harritz. Harritz regner med, at de danske myndigheder fremover generelt vil leve mere op til det, vi er forpligtet til i henhold til de internationale naturregler. Flere amter har allerede bebudet, at de nu tager deres praksis i sagerne op til revision. Fyns Amt, den myndighed, der er blevet underkendt i flest af de nye sager, vil indføre nye retningslinjer, så man ikke kun afviser merbelastning ved 'meget sårbare', men også ved 'sårbare' naturområder.