Krig betyder død. Men dræbte og sårede var det tema, danske medier beskæftigede sig mindst med under krigen i Irak sidste år. Sådan lyder konklusionen på den første større danske undersøgelse af, hvad medierne gjorde, da Danmark gik i krig. Rapporten fra Center for Medier og Demokrati gennemgår 1.769 indslag og artikler fra de seks medier Information, Jyllands-Posten, Politiken, Radioavisen, TV-avisen og TV 2 Nyhederne. Felttog 159 historier fra de 17 undersøgte dage handler om, at krigen koster irakiske, britiske og amerikanske liv. Det svarer til færre end hver 10. I stedet blev krigen dækket som et militært felttog på koalitionens præmisser, konkluderer rapportens tre forfattere, professor Stig Hjarvard og adjunkt Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet samt Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter. Fugleperspektiv Hvert tredje indslag eller artikel handlede om krigen, som den tager sig ud fra fugleperspektiv: Taktik, fremrykninger, angreb, forsvar og erobringer. »Medierne bør reflektere over, at de tematiserer krigstaktikken, men ikke antallet af dræbte og sårede. Der må jo nødvendigvis være en sammenhæng mellem, hvor meget man tæppebomber, og hvor mange der dør«, siger Nete Nørgaard Kristensen. Svære betingelser Forskerne vurderer dog, at medierne som i enhver anden krig havde svære betingelser for at rapportere objektivt fra krigszonen. Koalitionen gav kun få oplysninger om selve tabene, men brugte i stedet pressemøderne til at forklare taktik og troppefremrykninger. Og de journalister, der fulgte koalitionens tropper, var underlagt censur. Den dominerende vinkel på krigen afspejler sig også i valget af kilder. Over halvdelen er politikere, embedsmænd, militærpersoner og eksperter fra koalitionens lande. Ingen døde og sårde Medierne skildrede ifølge rapporten, hvilke konsekvenser krigen havde for civilbefolkningen. Udsendte berettede om mangel på vand, medicin og nødhjælp og citerede civile irakere for deres oplevelse af krigen. Men emnet om døde og sårede var stort set fraværende. Lisbeth Knudsen, nyhedsdirektør i Danmarks Radio, erkender, at krigens ofre ikke fyldte meget i dækningen. Men sådan var vilkårene, når adgangen til informationer blev styret af USA. »Det var i en stor del af krigen ikke muligt at vise billeder af døde og sårede. Samtidig er der en grænse for, hvor meget død og ødelæggelse vi vil hælde ud over tv-skærmen«, siger hun. Enkelte detaljerede reportager De enkelte reportager fra Irak, der gik tæt på ofrene, var til gengæld detaljerede. »En amerikansk bombe faldt ned i Alis hus i udkanten af Najaf og rev hans ansigt i stykker. Han har mistet det ene øje, det andet er skadet, og lægerne har foretaget langvarige operationer i ansigtet«, skrev Jyllands-Postens udsendte 13. april. Ifølge hjemmesiden Iraq Body Count har krigen kostet 15.000 civile irakere livet siden marts 2003.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Jakar Mnla
Nekrolog
De har større succes i udlandet end herhjemme. Når man hører deres nye plade, forstår man godt hvorfor
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Henrik Stiesdal
Joachim Sperling
Debatindlæg af Eva Theilgaard Jacobsen




























