800 topchefer er på vej ud af rådhusene

Der vil blive tyndet kraftigt ud blandt de kommunale topchefer, når 271 kommuner bliver til godt 100, men det kan vare år, før det slår igennem i form af færre udgifter til direktørlønninger. En stor gruppe chefer er nemlig ansat som tjenestemænd og har krav på lignende ansvarsfulde stillinger eller løn i tre år. En anden gruppe er ansat på åremålskontrakter, som strækker sig ud over kommunalreformens start i 2007. »Der er i øjeblikket mellem 1.300 og 1.400 kommunale topchefer, men når vi kommer ned på 100 kommuner vil der være 400-500. Der bliver ikke tale om noget blodbad, hvor der bliver fyret topchefer i hundredvis. Mange af cheferne er i 50'erne og nærmer sig pensionsalderen. I en overgangsperiode vil der være behov for deres viden, og de vil få en rolle med at få fremtidens kommuner til at fungere«, siger Greves 55-årige kommunaldirektør Jens Chr. Birch, der er formand for Kommunaldirektørforeningens strukturudvalg. En kommune har typisk en kommunaldirektør og fire til fem forvaltningschefer. Det vil ikke ændre sig, selv om tre, fire eller fem kommuner bliver lagt sammen. Færre mellemledere »Der bliver ikke for eksempel to familieforvaltninger i en kommune. Der er ikke lagt op til, at der skal være flere chefer fremover i de nye storkommuner, selv om kommunen vokser«, siger Jens Chr. Birch. Under topcheferne arbejder et lag af mellemledere. Kommunerne er gennemgående inddelt i mellem 15 og 20 afdelinger, som hver har en afdelingsleder eller en kontorchef, men der findes ikke noget samlet overblik over antallet af mellemledere. »Der vil også blive for mange chefer i denne gruppe. Der vil typisk være det samme antal afdelinger i de nye kommuner, men en afdelingsleder eller kontorchef kan lettere end en topchef flyttes over i et specialistjob, så heller ikke på det område forventer jeg, at der vil blive tale om et blodbad. Der er et pres på kommunerne for at udnytte medarbejderne, fordi mange har krav på løn i en længere peride«, siger Jens Chr. Birch. Vil en chef eller mellemleder, der mister sit job, spille med i en kommunesammelægning, hvor han eller hun afskaffer sig selv?

»Der er en udbredt forståelse i chefgruppen for, at det er nødvendigt med en kommunalreform, så jeg tror ikke, at sammenlægninger vil blive modarbejdet. Det er helt afgørende, at udvælgelsen af chefer i fremtidens kommuner sker på baggrund af kvalifikationer«, siger Jens Chr. Birch. Lang tids usikkerhed Ledernes Hovedorganisation har ikke den store erfaring, men har spurgt 600 ledere, der har været gennem fusioner i det private erhvervsliv, hvordan det er gået. Fusionsundersøgelsen viste, at hver syvende leder enten blev fyret, fik et menigt job eller mindre ledelsesansvar. Hver fjerde leder steg til gengæld i graderne, så op mod halvdelen af lederne i kommunerne vil få deres hverdag ændret af fusionen, hvis de private erfaringer kan overføres til det kommunalreformen. »De næste par år vil blive en nervøs periode for de kommunale ledere. Det er lang tid at gå og være usikker. Hver enkelt leder har jo en dobbeltgænger på den anden side af kommunegrænsen, så hvem får de spændende job - hende eller mig«, siger afdelingschef Trine Thorning fra Ledernes Hovedorganisation, der blandt andet organiserer 8.000 ledere fra den offentlige sektor. Der er godt 650.000 ansatte i amter og kommuner. Blot 10 procent er ansat på rådhuse og andre administrative stillinger, mens resten arbejder på sygehuse, i institutioner, skoler eller hjemmeplejen.