Demente indvandrere bliver hjemme

Demente indvandrere passes i meget vidt omfang i hjemmet af deres egen familie. Modsat etniske danskere kommer de yderst sjældent på plejehjem, og modsat danskerne får de ikke glæde af de nye medicinske demenspræparater. Sådan ser billedet ud - at dømme efter de foreløbige erfaringer, som et lægehold har gjort ved et forsøg i Ishøj på Københavns vestegn. »Blandt danskere er der i de senere år kommet en stigende forståelse af, at de problemer, der følger med alderdommen, ikke behøver at være naturlige. De kan være resultatet af demens, og demens er nu engang en sygdom. Men blandt mange indvandrere er der stadig en opfattelse af, at det vi opfatter som demens, blot hører med til det at være gammel«, fortæller overlæge Majken Kristensen, Psykiatrisk Center Glostrup. Sammen med en kollega, læge John Schmidt, og den tyrkisk-kurdiske social- og sundhedsassistent Hamide Olgun forsøger Majken Kristensen at kortlægge fænomenet demens blandt ældre indvandrere. Projekt Etniske Ældre fokuserer indtil videre på 134 tyrkere over 60 år i Ishøj Kommune. Drivkraften til projektet var Majken Kristensens nysgerrighed. »Det har i mange år undret mig, at jeg på den ældrepsykiatriske afdeling aldrig så indvandrere med demenslidelser. Hvor er de henne? Er de rejst hjem? Hvem passer dem? Bedømt efter de samme kriterier som danskere burde der årligt være 3-4 indlæggelser på vores afdeling, men der kom aldrig nogen. Det gav mig lyst til at undersøge sagen nærmere«, fortæller Majken Kristensen. Jo længere frem i undersøgelsen det lille team er kommet, jo mere tegner der sig et mønster: Familierne vil selv passe deres ældre, og helst ikke lægge byrden over på samfundet. Mange af de ældre erklærer selv, at det godt kan blive aktuelt for dem at komme på plejehjem. Ofte er børnene velfungerende og udearbejdende, så selve pasningen af de svage ældre i hjemmet sker enten ved de pågældendes ægtefæller eller - og det er mere typisk - ved en svigerdatter. Flere på vej »De gamle tyrkiske kvinder har en status, der betyder, at de har ret til at trække sig tilbage og overlade de huslige funktioner til f.eks. svigerdatteren. Men det gør, at det kan være svært for os at vurdere, om den ældre kvindes manglende huslige deltagelse skyldes funktionstab som følge af demens, eller det er et led i familiemønstret«, forklarer Majken Kristensen. Med den udvikling, der ses i Danmark og i det meste af den vestlige verden, mener lægerne, at vi i de kommende år vil se et langt større antal demente indvandrere. »Og snart vil flere og flere af dem komme ud på vore plejehjem. Det kan man lige så godt begynde at forberede sig på allerede, bl.a. ved at uddanne personalet«, siger Majken Kristensen. I lighed med de sorte og latinamerikanske befolkningsgrupper i USA må det forventes, at det især er den livsstilsbetingede vaskulære demens, der vil ramme indvandrerne i Danmark. Det er nemlig dokumenteret, at type 2-diabetes, tidligere kaldet gammelmandssukkersyge, er hyppig blandt etniske minoriteter. Og det er en kendsgerning, at vaskulær demens - oftest forårsaget af åreforkalkning, hjerneblødninger og blodpropper - kan være en følge af type 2-diabetes. »Hvad kan man gøre for at få flere demente indvandrere ind i behandlersystemet ?« »Vi skal sikre, at etniske minoriteter tilbydes samme behandling som danskere. Derfor må der etableres en målrettet indsats, hvor indvandrerne får mere viden og orientering om demens«, siger Majken Kristensen. Erfaringerne fra projektet vil blive fremlagt på en todages-konference om demens i København, der indledes i dag.