Eksperter: Narkomaner lades i stikken trods garanti

Senest 14 dage efter, at en narkoman har henvendt sig med ønske om behandling for stofmisbrug, skal han eller hun have mulighed for at starte i behandling - det sikrer behandlingsgarantien. Men garanterer behandlingsgarantien en god misbrugsbehandling? Svaret er, at det er der ingen, der ved, konstaterer Liese Recke, som er behandlings- og udviklingsleder på Århus Amts Misbrugscenter. »Indholdsmæssigt ved vi ikke en dyt om, hvordan den her garanti virker - men ud fra mit kendskab til situationen i resten af landet står det skidt til«, siger hun. Ingen kvalitetstjek Behandlingsgarantien trådte i kraft januar 2003, og i dag er de til tider flere måneder lange ventetider på at komme i behandling næsten forsvundet. Men i dag, over to år efter at garantien trådte i kraft, er der endnu ikke foretaget nogen form for kvalitetstjek af, hvad det egentlig er, narkomanerne garanteres inden 14 dage - og i loven findes ingen retningslinjer for det konkrete indhold af behandlingen. »Det er først og fremmest på papiret, tingene er blevet bedre«, konstaterer Liese Recke og forklarer: Samtaler med misbruger »Reelt kan der stadig være ventetid på at komme i et ordentligt behandlingstilbud, men hvis behandleren inden de 14 dage har lavet en behandlingsplan, hvor der er indskrevet en række samtaler med misbrugeren, er behandlingsgarantien overholdt«, siger hun. Ifølge hende kan behandlingen spænde over alt fra en samtale med en sagsbehandler, forskellige ambulante dagtilbud, til ophold på en døgninstitution, og hvad behandlingen består af afhænger ifølge Liese Recke i høj grad af, hvilket amt misbrugeren henvender sig i. Lades i stikken Liese Reckes kritik bakkes op af gadejurist Nanna Gotfredsen. Hun arbejder til dagligt med narkomaner i København, og hun ser, hvordan stofmisbrugere lades i stikken af den såkaldte behandlingsgaranti, som hun siger. »Den behandling, der tilbydes stofmisbrugerne i dag, rækker som en skrædder i Helvede. Det er forbudt at give et økonomisk begrundet afslag på eksempelvis behandling på en døgninstitution, så sagsbehandlerne er nødt til at finde på en faglig begrundelse, når kassen er tom. Det er ikke fagligt forsvarligt, for de mennesker får ikke den behandling, de har ret til, og som kan redde deres liv«, siger hun. Minister afviser Socialminister Eva Kjer Hansen (V) afviser kritikken af den manglende kontrol med behandlingstilbuddene med henvisning til, at amterne indrapporterer oplysninger om alle behandlingstilbuddene - både ambulante og døgntilbud - til det såkaldte DanRis-register, som administreres af Center for Rusmiddelforskning. »På den måde kan vi registrere alle tilbud på området, så vi kan sammenligne og finde ud af, hvad der virker bedst«, siger Eva Kjer Hansen. Men i DanRis-registeret indgår kun 34 døgninstitutioner, som mindst en gang i 2003 har indgivet data. Ifølge centerleder for Centeret for Rusmiddelforskning, Mads Uffe Pedersen, var det egentlig meningen, at man skulle være gået i gang med også at indregistrere de ambulante tilbud, som vejer langt tungere i statistikken end døgnbehandlingerne. Men på grund af kommunalreformen er det arbejde aldrig rigtig kommet i gang. Stoler ikke på tal »Vi har simpelthen ikke vidst, hvilke enheder vi skal registrere«, forklarer han og forsikrer, at arbejdet med også at registrere de ambulante tilbud er påbegyndt. Ifølge Morten Hesse, psykolog og ansat på Center for Rusmiddelforskning, kan man ikke stole på tallene fra DanRis. Han har foretaget en slags stikprøveundersøgelse for at se, om oplysningerne om misbrugere i behandling stemte. Det gjorde de ikke. »Ved at sammenligne data fra henholdsvis amterne og misbrugscentrene kunne vi konstatere, at oplysningerne ikke stemte overens«, siger han. Tynde journaler Det er ikke kun indregistreringen, der halter. Morten Hesse har læst nogle af de journaler, som amterne skal udarbejde over misbrugerens behandlingsforløb, og det generelle indtryk var, at de var meget mangelfulde. I de værste tilfælde, var de næsten tomme. »Ligesom på hospitalerne er behandlingsjournalerne det helt basale grundlag for en ordentlig behandling - hvis man vil sikre en ordentlig og ensartet behandling af stofmisbrugeren, så kræver det altså, at opgaven tages alvorligt«, siger Morten Hesse og understreger, at han ikke vil rette den anklagende pegefinger mod et bestemt sted i systemet. Ifølge tal fra Amtsrådsforeningen har amterne per 31.12.2003 i alt visiteret 5.838 stofmisbrugere til misbrugsbehandling, hvoraf de 4.610 klienter var til dag- og ambulant behandling og de 750 til døgnbehandling.