Forsvarsakademiet rådgav Hommel om afhøringer

Der var ingen tøven i hendes stemme. Efterretningsofficer Annemette Hommel fejede al tvivl af banen. »Hvis de så sådan på tingene, lagde vi selvfølgelig vægt på det«, svarede hun prompte på spørgsmålet om, hvorvidt Forsvarsakademiets mange e-mail til den danske militærledelse i Irak blev taget alvorligt. Dermed trak den tiltalte efterretningsofficer i Københavns Byret for alvor Forsvarsakademiet ind i sagen om mishandling af irakiske fanger i foråret 2004. Sendte fax til Irak Tidligere er det nemlig kommet frem i retten, at kaptajn Henrik Simonsen fra Forsvarsakademiet allerede 25. februar sidste år sendte en fax og en mail til Hommels umiddelbare chef i Irak, major Henrik Kolding Kristensen. Her fremgik det, at Simonsen var blevet »gjort opmærksom på«, at tilgangen til de lokale skulle være hårdere, end soldaterne havde lært hjemmefra, fordi de lokales kultur er »machoagtig«. Og han sluttede med at skrive, at soldaterne skulle »skrue bissen på for at få noget ud af dem. Så pas på med at være for venlige«. Major Kolding sendte mailen videre til sin næstkommanderende, Annemette Hommel. Og det skete før de tre afhøringsepisoder i marts, april og juni 2004, hvor hun er anklaget for at have ydmyget tilbageholdte irakere. Tilpassede sit arbejde Hommel skrev et svar på mailen 5. marts sidste år. Her anførte hun, at hun havde lagt mærke til »de lokale og deres væremåde«. Og at hun tilpassede sit arbejde derefter. »Det er forbavsende så hurtigt, man kan lægge de gode manerer af sig«, sluttede Hommel sin mail. Kaptajn Henrik Simonsen havde undervist Hommel før udsendelsen til Irak. Og ved gårsdagens retsmøde forklarede Hommel, at hun brugte beskeden fra Simonsen som »en del af det samlede grundlag for mine afhøringer«. Dommeren indføjede i retsreferatet, at Hommel betragtede den kontroversielle mail som en »autoritativ henvendelse«, selv om akademiet ikke har nogen formel myndighed over udsendte soldater. Hårde øvelser Annemette Hommel har også tidligere forklaret, at hun har deltaget i mindst 10 såkaldte Powex-øvelser, siden hun blev uddannet i midten af 1980'erne. Ved disse øvelser overskred danske afhøringsofficerer frem til omkring 1997-98 med vilje Genèvekonventionen om krigsfanger for at vise, hvad danske soldater kunne blive udsat for - og brugte blandt andet stressfremkaldende stillinger. Hommel har hele tiden fastholdt, at hun ikke har brugt ulovlige metoder i Irak. Alligevel har de britiske styrker valgt ikke at sende afhøringsofficerer ud på internationale operationer, hvis de har deltaget i de kontroversielle afhøringsøvelser. Og det har Forsvarsakademiet åbenbart også en holdning til. Forsvarsadvokat Ebbe Mogensen gennemgik et dokument fra akademiet fra 13. april i år, der fastslår, at en afhøringsofficer, der har deltaget i disse øvelser, ikke vil kunne deltage i »operativ sammenhæng«. Forelagt dokumentet svarede Hommel, at »det har jeg aldrig nogensinde fået at vide«. Forsvarsakademiet i vidneskranken Det blev ikke klart, om akademiet eller forsvarsledelsen havde disse overvejelser før Hommels udsendelse til Irak i foråret og sommeren 2004. Eller om det er en ændring som følge af sagen mod Annemette Hommel. Det vil først blive klart senere, når officerer fra Forsvarsakademiet skal vidne. En af de fire tiltalte militærpolitisergenter i sagen tog derefter plads i vidneskranken. Han er beskyttet af navneforbud, men havde ansvaret for detentionsområdet i den danske militærlejr ved Basra i Irak gennem næsten et år frem til sommeren 2004. Han afviste anklagen om i marts sidste år at have tvunget fangerne til at sidde på »knæ med korslagte underben og bagdelen anbragt på hælene«. Og for at have nægtet fanger drikkevand, toiletadgang og tæpper. Sergenten erkendte dog, at en af de tre stillinger, som Hommel dikterede til fangerne, efter hans personlige mening var »på kanten af, hvad man kunne tillade sig«. Her sad den tilbageholdte på knæ med rank ryg og benene bagud. Sergenten diskuterede stillingen med Hommel. Alligevel kunne han i retten ikke huske, hvad hun dengang svarede.