Ulovligt at udtrykke støtte til brandattenat

Hvis brandattentatet mod Rikke Hvilshøjs hjem er udført af aktivister, der har en politisk dagsorden, er det direkte i strid med loven at udtrykke offentlig sympati med gruppen. Det fastslår lektor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, efter at Politiken har bragt flere indlæg fra venstreorienterede hjemmesider, som på deres chatforum bragte støttetilkendegivelser til de formodede gerningsmænd. Støtte i sig selv strafbar »Hvis man offentligt bakker op om gerningsmænd til en handling, der falder ind under straffelovens terror-paragraf, så er støtten i sig selv strafbar. Gør man det for eksempel via internettet kan det faktisk give op til to års fængsel«, siger lektoren. Paragraffen er netop blevet brugt i en sag mod den yderligtgående islamiske gruppe Hizb-ut-Tahrir, som har opfordret til hellig krig i Irak. Debat på hjemmesider Det er hjemmesiderne modkraft.dk og indymedia.dk, der de sidste dage har ladet folk skrive deres mening om brandattentatet. De fleste har brugt muligheden til at tage afstand fra gerningsmændene, mens andre har støttet aktionen. For eksempel skriver en person: »Glæder mig til jeres næste aktion - pas på jer selv!« Mange af indlæggene er skrevet under pseudonym. Strafbart at viderebringe indlæg Ifølge Jørn Vestergaard er det også strafbart at viderebringe indlæggene, f.eks. som udbyder af en hjemmeside eller ansvarlig for et chatroom. Advarslen får dog ikke Modkraft.dk til at pille indlægge af hjemmesiden. »Det handler om ytringsfrihed. Hvis folk ikke kan sige deres mening, kan vi jo heller ikke tage afstand fra deres holdninger. Alle skal høres i debatten«, siger medlem af redaktionen på Modkraft.dk Martin Lindblom. Uvist hvem der har ansvaret Indtil videre har gruppen Grænseløse Beate taget ansvaret for brandattentatet. I en e-mail har de skrevet, at de med attentatet vil gøre den danske befolkning opmærksom på, at regeringen fører en »racistisk flygtningepolitik«. Berlingske Tidende skrev i går, at politiet havde rettet blikket mod en ud af fire mænd fra gruppen Homaktion, som i 2000 blev anholdt for et brandattentat mod Udlændingestyrelsen. Men flere kilder Politiken har talt med på den yderste venstrefløj afviser, at nogen af de fire har noget som helst med denne sag at gøre. To af mændene blev et år efter sagen, da deres sag stadig blev behandlet af retten, taget med brandbomber under EU-topmødet i Göteborg i Sverige.