USA har verdens dyreste sundhedsvæsen

Pengene ruller hurtigt i det amerikanske sundhedsvæsen. Så hurtigt, at USA i dag målt per hoved bruger 53 procent mere på deres sundhedsvæsen end det næstdyreste OECD-land, Schweiz. Og amerikanerne spenderer 140 procent mere på sundhedsvæsenet end gennemsnittet for de industrialiserede lande. Store tal Det er enorme tal, som amerikanske sundhedsforskere nu har forsøgt at tage et røntgenbillede af. I det kommende nummer af tidsskriftet Health Affairs er en forskergruppe fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health nået til denne konklusion: »I USA betaler vi meget højere priser for sundhedsydelser og sundhedsservice. At betale mere er i orden, hvis vi så fik mere ud af det end de andre lande. Men vi betaler mere for det samme«, siger Gerard Anderson, professor på Bloomberg og førsteforfatter på den nye undersøgelse, i en pressemeddelelse fra instituttet. I 2002 betalte hver enkelt amerikaner 5.267 dollar eller cirka 32.300 kroner i dagens kurs, til sundhedsvæsenet. Langt mere end alle andre. Landet investerer 14,6 procent af sit bruttonationalprodukt på sundhed - Danmark til sammenligning 8,8 pct. På den basis skulle man tro, at der så også var bonus for indsatsen - men nej. Færre senge og læger Det viser sig nemlig, at amerikanerne, selv efter at have haft den store pung fremme, faktisk har adgang til færre sundhedsressourcer end folk i de fleste andre OECD-lande på tre vigtige kategorier: hospitalssenge, læger og sygeplejersker samt MR-skanning og CT-skanning. »Overraskende«, kalder Bloombergforskerne dette tilsyneladende paradoks. Men de tilføjer dog, at de skannere, der er til rådighed, måske udnyttes mere effektivt end i andre lande, og at hospitalsindlæggelserne generelt er kortere og mere intensive i USA. Seniorprojektleder i det uafhængige analyseinstitut DSI - Institut for Sundhedsvæsen Jakob Kjellberg, ser en overordnet forklaring på USA's enorme sundhedsomkostninger. »USA's sundhedsvæsen kører efter et meget markedsorienteret system, hvor bl.a. forsikringsselskaberne spiller en væsentlig rolle. Det samme gælder i øvrigt i vidt omfang sammenligningens næstdyreste land, Schweiz. Men der er store omkostninger forbundet med dette system, og især er omkostningerne til administration meget store«. »Noget billigere er det i lande med de mere sygekasseprægede sundhedssystemer, mens Danmark har et sundhedsvæsen, der er bygget op efter et enstrenget, integreret system, som erfaringsvis er det billigste. Hos os er det nemlig amterne, der tager sig af det hele. De rejser pengene, foretager prioriteringerne og udfører produktionen«, forklarer Jakob Kjellberg. Store erstatninger De amerikanske forskere mente som udgangspunkt, at de mange retssager med kolossale erstatningskrav mod myndigheder og sundhedspersonale kunne være en stærkt medvirkende årsag til sundhedsvæsenets voldsomme omkostninger. Og sagsanlæggene, som vi kender dem fra utallige sygehus-tv-serier, blomstrer da også lystigt i USA i forhold til i andre lande. Men faktisk ender to ud af tre sagsanlæg med enten at blive droppet, afvist eller at falde ud til fordel for den anklagede, påviser Bloombergforskerne. Væksten i bund Det danske sundhedsvæsen opviser ikke samme vækst som i de andre OECD-lande. Fra 1997 til 2002 var vores vækst kun på 3,2 pct. mod 4,3 pct. i OECD og 4,0 pct. i de 15 'gamle' EU-lande. Det rækker til en plads som nummer 22 på OECD's liste over 30 lande i OECD og EU. »Nøgternt set ligger vi i bunden, hvad angår vækst i sundhedsvæsenet. Men alt i alt har vi trods alt et godt sundhedsvæsen til en fornuftig pris«, siger Jakob Kjellberg.