Blasfemi i tegninger splitter jurister

Var det blasfemi at karikere profeten Muhammed, og er den slags spørgsmål overhovedet noget, som domstolene bør afgøre? Danske jurister er uenige, her få dage før rigsadvokat Henning Fode afgør, om der skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten efter den sjældent anvendte blasfemiparagraf. Statsadvokaten afviste Statsadvokaten har allerede afvist sagen, men flere danske jurister håber, at Fodes afgørelse går imod statsadvokat Peter Brøndt Jørgensens. »Sagen vil være god at få for en domstol. Det ville være rart at få en ordentlig, velbegrundet dom, så sagen ikke ender uforløst. Det er nyttigt at vide, hvorfor karikaturerne er, eller ikke er, dækket af blasfemiparagraffen«, siger professor, dr.jur. Eva Smith. Ifølge Eva Smith vil en eventuel retssags udfald helt og aldeles afhænge af, om Jyllands-Posten kan overbevise retten om, at det ikke var avisens hensigt at forhåne muslimernes tro. »Vi har allerede strafferet« »Avisen har selv sagt, at muslimer må finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Kan den ikke overbevise retten om, at der var et andet formål end at latterliggøre, så synes jeg, vi har ramt paragraffen, og så synes jeg, avisen skal dømmes«, siger hun. Professor i strafferet Vagn Greve håber det modsatte, nemlig at blasfemiparagraffen aldrig kommer i anvendelse. »Vi har allerede en strafferet, og der er ingen grund til at have en blasfemiparagraf i et verdsligt samfund. Den har ofte været ved at blive afskaffet, og det bliver den forhåbentlig også engang«, siger Greve, der dog ikke mener, det bør ske netop nu midt i den ophidsede stemning. Brugt mod sangeren Trille Sidste gang blasfemiparagraffen blev anvendt, var i 1974, da sangeren Trille blev trukket i retten af kristne, der mente, at hendes og Jesper Jensens sang 'Øjet' var blasfemisk. Sangen handlede om, at det er svært at gøre sig fri af en religiøs opdragelse, og Trille blev frikendt, fordi domstolen vurderede, at det ikke var hendes hensigt at forhåne hverken Gud eller religion. Og netop af den grund var det en god dom, mener kirkeretseksperten Lisbet Christoffersen, der også er tilhænger af blasfemiparagraffen og spændt venter på Rigsadvokatens afgørelse. Hun mener, at religionerne er nødt til at lade sig krænke og udfordre, for ellers stopper debatten, men der må også være en grænse. »I de nordiske lande har vi presset os for langt ud i sekulariseringen, og vi har en forestilling om, at ytringsfriheden bør være 100 pct. Men vi er nødt til at anerkende, at noget er helligt. At der er en kerne i alle religioner, som heller ikke andre religioner ønsker, at der trampes på«, siger hun. Hvorfor skal vi egentlig anerkende, at noget er helligt?

»Fordi vi har to modpoler: en fuldstændig sekulær verdensopfattelse, som ønsker at privatisere al religion. Og en anden opfattelse af, at religion skal styre det hele. Jeg tror, at demokratiet har behov for at anerkende det sekulære som grundlag, men også, at det sekulære har sin begrænsning i forhold til religion. Vi er nødt til at finde en demokratisk midterbane, for den findes ikke nu«, siger Lisbet Christoffersen. Sidste gang, der faldt dom efter blasfemiparagraffen, var i 1938. Sagen drejede sig da om forhånelse af jøder.