Hver femte dansker lider af dårlig ånde

Lidt latin er godt at have ved hånden nu og da, og foetor ex ore lyderjo pænt og tilforladeligt, hvis man skal fortælle venner og bekendte om et generende problem. Blot må man håbe, at de andre ikke betjener sig af latinen i samme omfang som én selv. Så vil de nemlig meget hurtigt finde ud af, at den nydelige latinske passus, man forsøgte at gemme sig bag, betyder »stank fra munden« - og dækker over folkesygdommen dårlig ånde. Generende for omgivelserne Nu er der en pæn chance for at ens nærmeste - og her tænkes der både på familien og dem der tilfældigvis er tæt på én rent fysisk - for længst har stillet diagnosen selv. Dårlig ånde er nemlig først og fremmest generende for omgivelserne. »Det kan blive så slemt, at andre trækker sig tilbage fra den, der har dårlig ånde, så vedkommende så at sige isoleres. Men personer med dårlig ånde har undertiden også en tilbøjelighed til at være så generet af det, at de selv isolerer sig socialt«, siger ledende tandlæge Bo Danielsen, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere på Aarhus Universitet. 20 procent lider af dårlig ånde Bo Danielsen har gennem en undersøgelse af 300 nye patienter på skolen fundet ud af, at 20 procent lider af dårlig ånde. Og vel at mærke ikke bare i form af den ubehagelige smag, alle vågner med om morgenen, men rigtig, permanent dårlig ånde. »Jeg har ikke ligefrem gået og lugtet til dem alle. Så ville jeg virkelig have haft travlt. Oplysningerne stammer fra patienterne selv«, siger Bo Danielsen. Dårlig mundhygiejne Ifølge Bo Danielsen er de 20 procent formentlig også dækkende for fænomenets udbredelse på landsplan. Det vil sige, at hver femte dansker lugter fælt ud af munden. Men sådan behøver det heldigvis ikke at være. »Langt de fleste tilfælde af dårlig ånde skyldes ringe mundhygiejne, og belægninger på tungen tegner sig formentlig for 85 procent af alle tilfældene. Man kan godt bruge Gajoler eller mundspray, men det fjerner jo ikke årsagen til den dårlige ånde. Det drejer sig om at rense tænder og tandkød grundigt, og især fjerne belægningerne på tungen. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af en tungeskraber eller ved at skrabe tungen med tandbørsten langt nede mod halsen, helt dernede hvor man får lidt brækrefleks ved at gøre det«, siger Bo Danielsen. Problemer med lukkemuskel Hos 8-10 pct. af patienterne skyldes den dårlige ånde, at de har problemer med lukkemuskulaturen til mavesækken. Men ellers er det i høj grad mundhygiejnen, det handler om. Er den ikke i orden, vil der fra belægningerne komme, med Bo Danielsens ord, »et sammensurium af forskellige gasarter, heriblandt svovl«. »Man har opfundet maskiner, der kan måle mængderne af disse gasarter i udåndingen. Men dette halimeter kan kun måle nogle af gasarterne, og det er bestemt ikke bedre end næsen på en øvet tandlæge«, siger Bo Danielsen. Patienter oplyser ikke selv om problemet Og øvede tandlæger er netop, hvad der skal til for at hjælpe patienterne. På tandlægernes netop overståede årskursus gav Bo Danielsen derfor kollegerne en indføring i kunsten at tackle dårlig ånde hos patienterne. »Ofte siger patienterne ikke selv, at det er et problem. Men vi tandlæger kan hjælpe ved at fortælle dem, at der kan gøres noget for dem. Det skylder vi patienterne«, siger Bo Danielsen.