Den danske anklagemyndighed har lagt sig tæt op ad de israelske myndigheder i den første sag herhjemme om terrorstøtte. Sagen drejer sig om finansiering af den palæstinensiske Hamas-bevægelse og er i alt væsentligt baseret på dokumenter og efterretningsrapporter, som Israel har udleveret til Danmark. »Hovedparten af de dokumenter, vi vil påberåbe os, har vi fået udleveret fra israelske myndigheder«, siger anklageren, Jens Madsen, efter det indledende retsmøde i Københavns Byret. Valg spiller ingen rolle Han siger, at det ikke spiller nogen rolle for retssagen, at Hamas har vundet det palæstinensiske valg og dannet ny regering. Derfor vil straffesagen blive gennemført, uanset om EU skulle ændre opfattelse og slette Hamas af sin liste over terrororganisationer. »På listen over de dokumenter, jeg vil påberåbe mig omkring Hamas, nævnte jeg ikke EU's terrorliste på noget tidspunkt. Så det er ikke noget, jeg lægger afgørende vægt på«, siger anklageren. Men falder sagen ikke væk, hvis EU siger, at Hamas ikke er en terrororganisation? »Den falder på ingen måde væk. Jeg vil holde mig til de dokumenter, der er i sagen, uanset hvilke betragtninger der ellers er«, siger han. Vi er uskyldige De to tiltalte er formand og kasserer i Al-Aqsa Foreningen. Ifølge anklageskriftet sendte de i sommeren og efteråret 2002 godt en halv million kroner til organisationer, der på den ene eller anden måde er knyttet til Hamas. Al-Aqsa Foreningen havde i flere år indsamlet penge til organisationer i Mellemøsten, da Folketinget med den første antiterrorpakke i 2002 gjorde det strafbart at støtte terrororganisationer økonomisk. Begge de tiltalte erklærede sig uskyldige. Foreningen har afvist, at den støtter terror, og sagt, at pengene går til velgørende organisationer, der blandt andet hjælper forældreløse børn. Anklager uden vidner Men ifølge anklageren indgår de velgørende organisationer enten direkte som en del af Hamas eller støtter bevægelsen. »Det er anklagemyndighedens opfattelse, at Hamas' militante del er afhængig af den civile del blandt andet ved, at organisationerne yder støtte til de efterladte efter selvmordsaktivister«, sagde Jens Madsen. Han vil føre sagen uden ét eneste vidne. Til gengæld bebudede forsvarerne, Bjørn Elmquist og Laue Traberg Smidt, at de ønsker at indkalde 47 vidner hovedsageligt fra det palæstinensiske område. På listen står blandt andre borgmestre, politikere og 14 forældreløse børn. Forsvarerne forlanger også at kunne afhøre de israelske militærfolk, der har skrevet efterretningsrapporterne. På forhånd har det israelske militær afvist, at det vil stille med vidner i Danmark. »Findes Officer Kuperwasser?« Israel har kun angivet et enkelt navn på rapportskriverne: Officer Kuperwasser. Det navn får forsvarerne til at stille spørgsmål ved, om han overhovedet eksisterer, eller om det er et dæknavn for en eller flere agenter. »Vi skal have sikkerhed for, at han findes, og vi skal se ham her i retten«, sagde Laue Traberg Smidt. Sagen fortsætter 17. maj med afhøring af de tiltalte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























