Biologer overhørte advarsler mod udsætning af rovfisk i årevis

Siden 1990 har flere udenlandske undersøgelser slået fast, at forurenede søer ikke bliver klarvandede, efter at der er udsat yngel fra rovfisken gedde. Alligevel er Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) blevet ved med at anbefale amter og kommuner, at de sætter bittesmå gedder ud i grumsede søer. Spild af penge »Man kan undre sig over, at de udenlandske undersøgelser ikke har sat nogle alarmklokker i gang, og at man i givet fald ikke har lyttet til de alarmklokker«, siger Frederik Hoedman, miljømedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Han fortsætter: »Det er rigtig ærgerligt, for geddeudsætningerne har været spild af penge, og man kunne måske have brugt pengene bedre og opnået en god effekt ved at bruge andre metoder end geddeyngel«. Biologerne forventede, at gedderne ville æde yngel fra skalle, brasen og andre såkaldte karpefisk. Den gruppe af fisk æder nemlig de smådyr, som lever af alger. Resultatet skulle blive færre alger og klarvandede søer. Først nu - 16 år efter at den første undersøgelse aflivede metoden med geddeudsætning - anbefaler DFU selv, at myndighederne holder op med at udsætte gedder. Nu har DFU kigget på 47 danske søer, hvor der er udsat gedder og har selv fundet ud af, at rovfisken ikke slår til. For det første bliver den selv ædt af større fisk, og de få, der overlever, begynder først at æde fisk, når de har været i vandet et par måneder. Millioner er spildt I den mellemliggende periode har især amterne brugt millioner af kroner på at sætte langt over en million små gedder ud. Men gedderne har ikke gjort søerne mere klarvandede. Den nye danske undersøgelse bekræfter, hvad de har vidst i Holland i årevis. I 1980'erne satte hollænderne geddeyngel ud i en række søer for at klare vandet op. I 1990 konkluderede eksperter så, at de bittesmå gedder kun i begrænset omfang spiser yngel fra skalle, brasen og andre karpefisk. Gedderne blev sat ud i uklare søer, og hollænderne vurderede, at de ikke kunne jage effektivt i det grumsede vand. Fem år senere evaluerede hollandske eksperter så udsætning af geddeyngel i tre søer. Konklusionen var den samme som i 1990: Gedderne fik slet ikke ædt de forventede mængder yngel, og efterfølgende holdt Holland op med at sætte gedder ud. Egen pilotundersøgelse Erfaringerne blev udgivet i tidsskrifter for biologer. Gedderne har ikke kun skuffet i Holland. Engelske forskere vurderede i 1996, at gedderne ikke kan gøre indhug i ynglen fra karpefisk. Deres forklaring var, at de små gedder holder sig langs bredden og dermed sjældent er tæt på ynglen fra karpefisk, der opholder sig på dybere vand. Søren Berg, biolog og seniorforsker fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, hvorfor har I anbefalet udsætning af gedder, når flere undersøgelser har slået fast, at det ikke gør grumsede søer klare? »De undersøgelser kendte vi godt til, da de kom frem, men vi syntes, at vores egen pilotundersøgelse i Lyng Sø fra 1989-1993 viste, at udsætning af gedder virkede godt, og derfor fortsatte vi«, siger Søren Berg. Hvad var baggrunden for, at I overhovedet anbefalede, at man udsatte små gedder for at gøre søerne klarvandede? »I slutningen af 1980'erne viste en polsk undersøgelse, at mængden af yngel fra skalle og brasen gik voldsomt tilbage, efter at de udsatte gedder. Vi lavede så et forsøg i Lyng Sø over en årrække. Når vi fordoblede antal udsatte geddeyngel, så blev mængden af skalleyngel halveret, og vandet klarede op. Det var to rene eksempler på, at det virkede«. Hvorfor troede I, at det ville hjælpe at sætte gedder ud i et miljø med grumset vand og få vandplanter, der er fjendtligt over for gedder? »Det er rigtigt, at en næringsrig sø ikke er geddernes livret. Men uanset det fik vi lyst til at prøve det efter erfaringerne fra Polen. Når vi kunne gentage succesen i forsøget i søen Danmark, tydede det på, at metoden virker«. Hvorfor vægtede I resultater fra et enkeltstående forsøg i Danmark over flere hollandske undersøgelser af flere søer?

»Det har jeg ingen kommentarer til, for jeg kan ikke huske de hollandske undersøgelser i hovedet. Det vil jeg ikke svare på, før jeg har læst de undersøgelser igen«. Englænderne har også peget på, at gedderne ikke virker. Hvorfor har I ikke lært af alle de erfaringer? »Gedderne er et redskab til at sætte ynglen fra karpefisk under pres, men måske er det slet ikke gedder, der æder ynglen fra karpefisk. Det er måske aborrer i det åbne vand. Aborrerne tog voldsomt på i vægt, efter vi satte geddeyngel ud i Lyng Sø. Det tyder på, at de åd yngel fra karpefisk i det åbne vand. Men det nytter ikke at sætte aborrer ud, for de er der allerede. Vi ved ikke, om gedderne åd noget af ynglen selv, for vi undersøgte ikke deres maveindhold«. Publiceret i tidsskriftHvor god en undersøgelse var det, I lavede, når I ikke ved, om gedderne spiste ynglen fra skidtfisk?

»Den var god, og den blev også publiceret i et internationalt tidsskrift. Vi har heller ikke foregøglet nogen, at vi kendte geddernes fødevalg, vi har bare lagt data frem«. Burde I ikke for længst have stoppet med at anbefale geddeudsætninger, når det hele var så usikkert?

»Nej. Når man har sat sådan noget i værk, kan man ikke aflive det, før man har virkelig gode data«. Hvorfor havde I tiltro til den polske undersøgelse om, at det virkede, og ikke til de hollandske om, at det ikke virkede?

»Vi havde faktisk størst tiltro til vores egen undersøgelse. Den blev så bakket op af den polske«. Var det ikke lidt naivt at tro så meget på de gedder?

»Nej«, siger Søren Berg.