For at undgå forhastede og uovervejede brud skal separerede par vente op til et år, før de kan få lov at blive skilt. Ventepausen er på seks måneder, hvis parret er enige i bruddet – et år, hvis de er uenige. Man kan kalde karensperioden en statsdikteret tænkepause. Og staten får i mange tilfælde sin vilje. Politiken har fået tal fra landets fem statsforvaltninger, som viser, at 22 procent af separationer ikke ender i skilsmisse.
SKRIV OG STEM Skal det være svært at blive skilt?
I perioden 2007 til 2010 var der knap 63.500 separationer, men kun godt 49.000 endte i skilsmisse. Det vil sige, at omkring hvert femte par ikke gennemførte bruddet under den lovpligtige tænkepause.
»Det overrasker mig ikke, at hver femte så at sige falder fra, før de når til skilsmissen, for jeg er ganske overbevist om, at mange bliver sammen. Separationen er jo også historisk ment som en tænkepause«, siger Jesper Thumand, der er kontorchef i Statsforvaltning Midtjylland.
Han gør dog opmærksom på, at der også kan være andre forklaringer på, at der er flere separationer end skilsmisser.
LÆS ARTIKELMinister vil gøre skilsmisse lettere Nogle par bor af den ene eller anden grund fortsat på samme adresse efter tre måneder, og så vil deres separation blive ophævet. De kan så blive separeret på ny og dermed optræde i statistikken to gange som separerede, men kun én gang som skilte. En anden forklaring kan være, at nogle par stiller sig tilfreds med at være separeret og ikke har behov for at gennemføre den endelige skilsmisse. Eller at de bare glemmer at søge om endelig skilsmisse. Man kan i princippet være separeret, til man dør, så længe man ikke bor på samme adresse.
