Rustvognen var kørt helt op foran hovedindgangen, da kirkeklokkerne stoppede med at ringe.
Inde i kirken lå 89-årige Ally Johanne Pedersen i sin hvide kiste, som var pyntet med en enkel bårebuket i varme farver.
Men kun sognepræst Hans Peter Nohns og resten af kirkens personale var til stede. Ally Johanne Pedersen havde overlevet begge sine sønner, og kommunen havde ikke haft held til at finde andre pårørende, som kunne tage sig af begravelsen. LÆS OGSÅSociolog: »Man kan godt dø alene uden at være ensom«
Derfor tog det 12 minutter, fra kisten blev båret ind i kirken, til den blev båret op på en sliske og ind i den ventende rustvogn. For ingen dukkede op for at sige et sidste farvel eller bære kisten med den 89-årige dame, som døde alene på Gentofte Hospital 14. oktober.
Som københavner blev Ally Johanne Pedersen en del af den statistik, der viser, at antallet af kommunale begravelser er stigende i Københavns Kommune.
En rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt landets kommuner, viser, at hvert 13. dødsfald i København ender med en kommunal begravelse. Særlig et storbyfænomen
I 2010 og 2011 døde 8.667 københavnere. 650 af dem blev begravet af kommunen. Enten fordi kommunen ikke kunne finde nogen pårørende, eller fordi begravelsen blev en for stor udgift for de pårørende.
»Antallet af kommunale begravelser i København er steget noget i det seneste år. Men kommunens registreringer omfatter ikke data, der viser, hvorfor det offentlige må træde til i de enkelte tilfælde«, siger afdelingschef i kommunens omsorgs- og sundhedsforvaltning Lars Mathiesen. LÆS OGSÅKommuner må selv lægge flere borgere i graven
Ifølge Lars Benjaminsen, der forsker i social ulighed på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er kommunale begravelser især udbredt i storbyer, fordi flere mennesker her lever et individualiseret og ensomt liv.
»De sociale bånd til familie og venner er lettere at opretholde i mindre samfund. At der er mange kommunale begravelser i København er et udtryk for, at der i storbyen er flere socialt sårbare, som har ekstra svært ved at opretholde et socialt netværk, hvor der ikke er noget lokalt samfund at støtte sig til«, vurderer han. Emnet er tabubelagt
Selv om omsorgs- og sundhedsforvaltningen ikke kan oplyse, om de mange kommunale begravelser skyldes, at flere dør uden at have pårørende, eller der er tale om en stigning i antallet af tilfælde, hvor de pårørende ikke ønsker at betale, kalder socialordfører i kommunen Lars Aslan (S) det store antal begravelser for stærkt bekymrende.
»Det er katastrofalt og forfærdeligt. Det kan ikke passe, at der er nogle mennesker, som skal være så alene, at kommunen må tage sig af deres begravelse. Jeg mener, at det kræver et meget større fokus. Lige nu er det, som om hele emnet er tabubelagt. Hverken politikere eller borgere taler om det«, siger han.
LÆS OGSÅDe dødes detektiv: Han jagter de forsvundne pårørende
Professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid vurderer, at det oftest er ældre, der ikke har et socialt eller familiemæssigt netværk, der begraves af kommunerne.
»Jeg tror, at vi skal se det som et resultat af ændrede familieformer og måske også en mentalitetsændring, hvor vi efterhånden er vant til offentlig støtte i stort set alle sammenhænge i livet«, siger han.
Ifølge Lars Benjaminsen fra SFI kan væresteder give de udsatte borgere et netværk, hvor de kan indgå i sociale sammenhænge.
»Det offentlige kan ikke gøre noget direkte ved det. Det handler om at understøtte forskellige tiltag, så de kan indgå i sociale aktiviteter«. LÆS OGSÅÆldre Sagen: Tragisk at kommunen må begrave så mange
Lars Aslan efterlyser derimod en national handlingsplan og mener, at vejen frem er kampagner, der skal få borgerne til at kigge indad og tænke over, hvad de kan gøre for hinanden.
»Det kan være kampagner, der opfordrer folk til at lære deres opgang at kende. Der er jo lavet kampagner for langt mindre grupper af folk, end dem vi taler om her. Når man kigger på udlandet, har de altså ikke de her problemer. Danmark skraber bunden på det punkt«, siger han. Borgmester vil høre efterladte
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF) ønsker flere kommunale tiltag, der kan afhjælpe københavneres ensomhed.
»Næste år har vi planer om at tilbyde et nyt initiativ, hvor hjemmeplejen får tid til at hjælpe de ældre med at komme ud ad døren, komme ned i ældreklubben og få bygget nogle venskaber«. TIP OSSkal kommunen stå for din begravelse?
