Klokken er ni. Ved Hovedbanegården venter 22-årige Christina Nielsen på Khoshnaw Nameq, der er 24 år og til marts skal være far til deres fælles barn. Han bor på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast. Her har Udlændingestyrelsen placeret afviste asylansøgere, der ikke har gjort noget kriminelt, men nægter at rejse frivilligt hjem. Her til morgen stod han op klokken tre, cyklede ni kilometer og tog toget til Skanderborg, hvor der er forbindelse til København. Normalt skal han returnere samme dag, men Udlændingestyrelsen har givet ham lov til at blive i to dage. Normalt tager han også bussen, for det er billigere, og de har ingen penge. Christina er på ressourceunderstøttelse, og Khoshnaw får intet fra staten. Men Politiken har betalt billetten, så han kan tage toget og komme tidligere.
»Hej, skat«, siger Christina, da spinkle Khoshnaw med de dunede skægstubbe kommer ud. De kysser varmt og længe og med øjenkontakt.
