Den 11. juni 2016 tog Birgitte Høgh på arbejde i Randers Arrest, hvor hun vikarierede som fængselsbetjent. Et erhverv hun har været i siden 1998. Dagen startede klokken 7 om morgenen som enhver anden dag med at endevende et par celler, vise nogle indsatte vej til toiletbesøg og visitere andre inden gårdtur. Men klokken 15.15 tog dagen en drastisk drejning.
I celle 5 boede en 18-årig mand, der blev indsat to-tre uger før. Han havde generelt ikke særlig meget kontakt til personalet, så Birgitte vidste ikke, at han i sin sindslidelse havde hørt stemmer i noget tid.
Hun tjekkede til ham flere gange i løbet af dagen den 11. juni - alle gangene lå han stille ned i sin seng uden at sige særlig meget. Men den sidste gang, da Birgitte åbnede døren ind til celle 5, lå han ikke længere i sin seng. Pludselig stod han bag døren og stak hovedet frem: »Hvorfor kommer du først nu?«.
»Jeg forklarede ham, at jeg lige havde lukket nogen andre indsatte ind. At jeg også havde andre at se til. Han havde ikke ventet ret længe, men så sagde han bare 'Jeg nakker dig', og så røg han på mig«.
