Udsatte unge, der ville have haft bedre af at være på en døgninstitution, ender i nogle tilfælde på en efterskole. Sådan lyder kritikken fra flere efterskoleledere.
Politiken har foretaget en rundspørge blandt landets 249 efterskoler, hvoraf 72 har svaret. Af dem siger to tredjedele, at de har en eller to elever, som ikke burde være på skolen, fordi de er udsatte og har brug for mere målrettede tilbud. 10 efterskoler svarer yderligere, at de mistænker kommuner for at bruge skolerne som et billigere alternativ.
Efterskolen Smededal i Mørkøv på Vestsjælland er en af dem. Skolen får hvert år 1-2 elever, som ikke burde være der, fortæller forstander Mads Granlien.
»Som efterskole kan man godt føle, at man får en ung placeret, fordi det er en del billigere end for eksempel at sende dem på et opholdssted«, siger han.
Hvis en udsat ung får betalt sit efterskoleophold, koster det mellem 35.000 og 80.000 kroner for et år. Hvis den unge derimod har brug for et mere indgribende tilbud og skal på døgninstitution, kan det koste kommunen op mod 1,2 millioner kroner for et år. Det viser tal, som Kommunernes Landsforening og Efterskoleforeningen har oplyst. Dermed kan kommunen spare over 1 million kroner årligt ved at sende en ung på efterskole frem for på institution.
KL lover - men kommuner kan ikke levere varenEn aktindsigt, som Politiken har søgt i landets 98 kommuner, hvoraf 42 har svaret, viser, at 1.225 elever i dette skoleår får støtte til deres efterskoleophold fra kommunen. Når kommunen yder støtte, er der ofte sociale problemer involveret.
Niels Kirk, der er forstander på Fenskær Efterskole, som er en specialefterskole, fortæller om en episode, hvor en sagsbehandler kontaktede skolen om en udsat ung. Sagsbehandleren ville sende drengen med misbrugsproblemer til skolen.
»Jeg forklarede hende, hvorfor vi som efterskole ikke kan løfte en elev som ham, fordi hans problemer efter min vurdering var behandlingskrævende. Vi har jo ikke psykologer ansat. Sagsbehandleren fortalte, at hun var enig med os, men at hendes vurdering var blevet ignoreret af kommunen«, fortæller Niels Kirk.
Også han har en oplevelse af, at nogle efterskoler får henvist udsatte unge, fordi det er en billigere løsning end specialinstitutioner: »Vi står nogle gange med den fornemmelse, at det er kommunens økonomi, der er med til at bestemme, hvordan de handler«, siger han.
Efterskoler vil øge rabatten til de fattigste elever med 10.000 kronerMen den praksis er problematisk, understreger Mette Bladt, der er lektor på UCC og ekspert i udsatte unge. De rette ressourcer til at støtte det udsatte barn følger nemlig ikke med, siger hun:
»Måske bliver en udadreagerende ung sendt af sted til et personale, der ikke nødvendigvis er gearet til det. Det kan ende med, at den unge bryder reglerne og bliver smidt ud af skolen, og det kan være med til at forstærke den unges nederlagsfølelse«.
Når opholdet er betalt af kommunen, skyldes det ofte sociale problemer. Og dem får efterskolerne ikke nødvendigvis altid besked om, fortæller blandt andre Mads Granlien, Efterskolen Smededal.
»Det kan få store konsekvenser for den unge, fordi vi ikke har mulighed for at sætte rigtigt ind fra starten«, siger han.
Uvidende om psykisk syg ung
Også Glamsbjerg Efterskole har erfaringer med udsatte unge.
Viceforstander Gitte Jørgensen fortæller, at de tidligere modtog en elev med psykiske problemer. Skolen havde ikke på forhånd fået at vide, at der var tale om en udsat ung pige.
En aften blev hun kørt på psykiatrisk skadestue og vendte aldrig tilbage til skolen.
»Vi tog kontakt til kommunen og fandt ud af, at det allerede var en velkendt problemstilling. Det er tidskrævende at være omkring en ung hele tiden. Vi går jo ikke bare hjem, hvis der er en, der har brug for hjælp, selv om det står på vores skema«, siger hun.
Minister efterlyser mere fokus på det faglige på efterskolerTroels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen, »genkender fint« billedet af, at udsatte unge bliver placeret på en efterskole i stedet for andre opholdstilbud.
»Vi møder problemstillingen med jævne mellemrum, men ikke hele tiden. Det er heldigvis en lille gruppe af vores elever, der er socialt udsatte, og den er blevet mindre de seneste ti år, fordi der er blevet gjort meget ved det via kommunernes og efterskolernes samarbejde«, siger han og tilføjer, at han vurderer, at det er relativt sjældent, at efterskolerne slet ingen viden får af kommunerne på forhånd om de udsatte elever.
Når sårbare unge kommer på en efterskole, er det ikke kun dem selv, der risikerer at komme i klemme. Også de andre elever kan lide under det.
»En skole skal have balance i sin elevgruppe, i forhold til hvad den kan magte. Det er problematisk, hvis for stor en procentdel af vores elever kræver voksenkontakt i en grad, som vi ikke er gearet til. Det er ikke fair over for nogen«, siger Troels Borring.
KL har tillid til kommunerne
Karoline Amalie Steen, der er kontorchef i Kommunernes Landsforenings Center for Vækst og Beskæftigelse, siger, at KL har »tillid til«, at kommunerne gør det rigtige for den enkelte elev. Karoline Amalie Steen vil ikke svare direkte på mistanken om, at nogle kommuner spekulerer i at anbringe udsatte unge på efterskoler for at spare penge, men skriver i en mail til Politiken: »Vi skal huske på, at der hver gang er tale om en individuel og konkret vurdering af, hvad der er det rigtige for den enkelte unge, og det kan være en svær balancegang. Både kommunerne og efterskolerne har et ansvar«.
fortsæt med at læse
