Den 29. april 1994 var gruppefører P.O. Nordin den øverstbefalende for de syv soldater på den svensk bemandede observationspost Tango 2 i det krigshærgede Bosnien. Omkring klokken 19.30 slog en granat ned 50 meter bag Tango 2. Umiddelbart efter slog endnu en granat ned, og soldaterne løb ned i beskyttelsesrummet.
Over radioen meldte Nordin, at de blev beskudt fra bjerget Sukkertoppen, der var serbernes uindtagelige bastion i området. Bjerget var 450 meter højt og lå lige på den anden side af frontlinjen. Her havde serberne bunkere, kampvogne, morterer, missiler, våbendepot og et stort antal soldater, mens Tango 2 var en observationspost uden tunge våben til at forsvare sig med. En time senere faldt en granat mere. Så kom der en til, og i en artikel fra 1995 i den svenske livgardes blad har Nordin beskrevet begivenhederne.
»Igen løb vi ned i beskyttelsesrummet, og jeg kaldte kompagniet og bataljonen, som heldigvis blev ledet af bataljonens næstkommanderende, den karismatiske danske oberstløjtnant Møller«.
I bataljonens hovedkvarter nød oberstløjtnant Lars Reinhardt Møller kaffe og whisky og røg cigar efter aftensmaden. Han var næstkommanderende i den fredsbevarende styrke på 1.246 soldater fra Danmark, Norge og Sverige, som under FN’s blå flag var sendt til området omkring Tuzla for at beskytte civilbefolkningen under den blodige borgerkrig i det tidligere Jugoslavien. Bataljonens vigtigste opgave var at sørge for, at der kom nødhjælp til de 370.000 internt fordrevne muslimske flygtninge i Tuzla-området, der var omringet af den kristne bosnisk-serbiske hær.
