Vi er meget sikre på, at det vi kender som virkeligheden, også er virkeligheden. Men på en bælgravende mørk nat skal vi ikke nyde noget af at gå igennem en skov – selv om vi ved, det ikke burde være spor farligt.
Jeg havde engang en helt vildt skræmmende oplevelse. Jeg var blevet fløjet ud et sted, hvor jeg vidste med sikkerhed, at der ikke var andre mennesker. Det var højlys dag og mægtigt hyggeligt. Jeg satte mig på et tidspunkt ved en lille sø med min termokande med kaffe. Så fik jeg fornemmelsen af, at der gik nogen gennem græsset bag mig. Jeg kiggede over skulderen – der var ikke nogen. Så var der nogen, der væltede min rygsæk. Jeg kunne stadig ikke se nogen. Der blev jeg ræd. Men så kunne jeg hen over søen se en lille bitte hvirvelvind. Det var bare den.
I Grønland har man rigtig mange historier om fjeldgængere, spøgelser og så videre. Og der kan folk fortælle så stjernehamrende uhyggeligt, at man kan være lige så overbevist om den virkelige verden, man vil, men når først de går i gang, så løber det helt af med en.
Jo, jeg har selv været med til at ændre virkeligheden – ved at finde frem til, at livet opstod meget tidligere, end før antaget.
