0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Simon Fals
Foto: Simon Fals

Selv om der fra politisk side opfordres til, at landets krigsveteraner får en mere samlet stemme i debatten, mener flere veteraner dog selv, at det er urealistisk. Der er nemlig alt for store forskelle i alder og missionserfaring. Desuden lurer gammel bitterhed lige under overfladen hos mange veteraner.

Krigsveteraner efterlyser sammenhold: Det eneste, vi har til fælles, er, at vi har lært at skyde med gevær

Sammenholdet fra tiden under fjerne himmelstrøg er svær for mange veteraner at genskabe herhjemme, hvilket besværliggør en fælles politisk front. Det skyldes både forskel i baggrund og alder, samt sår der aldrig er helet.

FOR ABONNENTER

I John Steinbecks roman ’East of Eden’ praler karakteren Cyrus Trask med den magt, som han igennem lederskabet af veteranorganisationen Grand Army of the Republic har over det politiske system i USA.

»Jeg kan få senatorer valgt og dele udnævnelser ud som æbler; jeg kan skabe mænd, og jeg kan ødelægge dem«, siger han om organisationen, hvis holdning selv præsidenten er interesseret i.

Grand Army of the Republic, der bestod nordstats-veteraner fra den Amerikanske Borgerkrig (1861-65), havde sidst i 1800-tallet stor indflydelse i USA, hvor den brugte vægten fra sin omkring en halv million medlemmer til at arbejde for forbedrede forhold for krigsveteraner.

Og til at få valgt ikke mindre end fem mænd fra organisationen til landets præsidentpost inden år 1900.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce