»Jeg iscenesætter teater og underviser skuespillere. Vi taler meget om, hvad det vil sige at være kunstner. At det handler om at skabe sit eget virkelighedsbillede. For virkeligheden er subjektiv«.
»Virkeligheden er ikke afgrænset eller defineret for mig«.
»Vores forestillinger har scenebilleder med mange lag – noget af det er abstrakt, men det betyder ikke, at det ikke har afsæt i virkeligheden. Det, synes jeg, er vigtigt, for så kan folk genkende det – der foregår en spejling. Performanceteater, som bare er mærkeligt, det kan jeg faktisk ikke særligt godt lide«.
»Men det er godt at gå til grænsen – og måske lige over. At noget er genkendeligt, uden at publikum præcist kan definere eller formulere, hvad det er, tror jeg rammer og forandrer bedre, end når ting er 1:1. Vi oplever jo også tit verden som uforklarlig, og at turde være der, hvor det ikke umiddelbart giver mening, kan være en stor oplevelse«.
