Antonio Popas øjne lyser. Armene er lagt over kors. Smilet er stort.
Han peger på det udskårede træansigt, der hænger lige over det store tv-alter. Hver en rynke er tydelig i det markerede portræt. Detaljerne er så livagtige, at det kun virker som et spørgsmål om tid, før læberne begynder at bevæge sig.
»Det er en af mine bedste udskæringer. Det er en rumænsk bonde«, siger Antonio Popa.
I sin sparsomme fritid skærer han i træ. Det har han altid gjort. Også når han kom hjem fra det støvede og hårde arbejde i den rumænske kulmine, hvor han arbejdede i 27 år – hovedsagelig som elektriker.
