Christiansborg skal ikke blande sig i, hvilke elever der går på hvilke skoler. Det er derimod alene en opgave for kommunerne.
Sådan lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) efter at nye tal har vist, at antallet af ghettoskoler bliver stadigt færre.
»I forhold til hvordan sammensætningen er på de forskellige skoler, og hvem der søger ind hvor, mener jeg, at kommunerne er bedst til at varetage den opgave. Der, hvor der er problemer, griber kommunerne ind og ændrer på forholdene,« siger Merete Riisager.
Kommunalpolitikere er tættest på problemer
Ifølge Pisa-undersøgelserne er 40 procent grænsen for, hvor mange tosprogede børn der kan gå på en skole, uden at det får betydning for fagligheden. Sidste år var der 38 folkeskoler med mere end 40 procent tosprogede. Til sammenligning var der 61 folkeskoler for 10 år siden.
Det viser en optælling, som Politiken Skoleliv har lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.
Samtidig er antallet af skoler, hvor der går mere 80 procent elever med ikke-vestlig baggrund – de såkaldte ghettoskoler – halveret på bare få år.
Ifølge Merete Riisager skyldes det en række prioriteringer, som kommunerne har foretaget de senere år. Bl.a. ved at ændre på elevsammensætningen, sammenlægge skoler og ændre skoledistrikter har en række kommuner forsøgt at udligne den skæve fordeling af tosprogede elever.
Og det er ministerens indtryk, at kommunerne som oftest tager udgangspunkt i problemer med bl.a. kulturelle sammenstød - og »ikke entydigt i etnicitet«.
»Det er fornuftigt, at kommunerne lokalt træffer beslutning om, hvad der fungerer hos dem,« siger ministeren og tilføjer:
»Det handler også om, at politikere på Christiansborg måske også skal respektere, at der er nogle kommunalpolitikere, der er meget tættere på de problemer, der kan være.«
Ikke vores opgave
For nylig har de radikale foreslået, at kommunerne skal have ansvaret for at sikre, at elevsammensætningen på alle skoler afspejler befolkningen i lokalområdet. Det skal gøre op med ghettoskoler, og både Danmarks Lærerforening og Socialdemokratiet bakker op om forslaget, ligesom Venstre kalder det positivt.
Men det er den helt forkerte vej at gå, mener ministeren:
»Jeg synes, det er et meget dårligt forslag, fordi vi ikke skal sidde inde på Christiansborg og fordele eleverne ud fra deres hudfarve eller etnicitet. Det er ikke vores opgave.«
Dette interview har været bragt i nyhedsmediet Politiken Skoleliv.
fortsæt med at læse
