Landet over er kommuner i gang med – mod erstatning til landmændene – at udlægge sprøjtefrie zoner for at sikre rent drikkevand. Sporene fra de mange fund af sprøjtemidler i vandboringer skræmmer.
De store vandværkers forening, Danva, bakker op om zonerne, siger chefkonsulent Claus Vangsgaard:
»Det er den eneste måde, vi kan være sikre på, at der er beskyttelse mod nedsivning af sprøjtemidler«, siger han.
Det er professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø enig i.
For selv om de stoffer, der dukker op i grundvandet i dag, i vidt omfang skyldes fortidens synder og daterer sig tilbage til 1970’ernes og 80’ernes brug af midler, der nu er forbudt, viser fund af nyere midler, at det er meget vanskeligt at garantere mod nedsivning. Til trods for at både godkendelsen af sprøjtemidler og overvågningen af grundvandet er forbedret.
Danmark har skrappere regler for godkendelse af sprøjtemidler end de fleste andre lande, og derfor er der forbud mod nogle midler, der er tilladt i andre lande.
Årelangt slagsmål om Roundup kan ende med et forbudDet skyldes, at grænseværdien for alle pesticider i drikkevand, uanset om de er giftige for mennesker, er fastsat til 0,1 milligram per liter. Det er det samme som at sige, at der overhovedet ikke skal være sprøjtemiddelrester i drikkevandet, og i modsætning til EU’s grænseværdi gælder den danske grænse også for alle nedbrydningsprodukter fra midlerne.
Hans-Jørgen Albrechtsen peger på, at alle stoffer er blevet godkendt ud fra, at de ikke skulle ende i grundvandet, fordi de enten nedbrydes eller binder sig til andre stoffer i jorden. Men det ene stof efter det andet dukker alligevel op i grundvandet, selv om Miljøstyrelsen »fortjener kredit for at være proaktiv«.
»Den lidt brutale lære af det er, at godkendelsesprocedurerne altså ikke er gode nok til at forhindre, at det sker. Det er frustrerende«, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
Når han tvivler på, at det kan lade sig gøre at holde sprøjtemidler væk fra grundvandet, hvis de blive anvendt, skyldes det blandt andet erfaringerne med glyfosat (Roundup).
»Glyfosat har altid været opfattet som absolut det mest sikre pesticid. Det er en opfattelse, som jeg sådan set deler, for når man ser på stoffets fysisk-kemiske egenskaber, burde det ikke dukke op i grundvandet. Men det gør det så alligevel«, siger han.
Systemet er ikke godt nok
I Miljøstyrelsen forklarer kontorchef Lea Frimann Hansen, at det nuværende overvågningssystem, VAP, kan fange eventuelle problemer på et tidligt tidspunkt. I VAP testes nedsivning af mistænkte sprøjtemidler og de stoffer, de nedbrydes til, på rigtige marker under kontrollerede forhold. »Når vi tester et stof der, kan vi allerede i løbet af et år eller halvandet få nogle resultater, der viser, om stoffet er et problem. Vi har forbudt fire stoffer på baggrund af resultater fra VAP«, siger Lea Frimann Hansen.
For andre midler har resultater fra VAP betydet begrænsninger i den tilladte anvendelse.
Nogle af de ældre sprøjtemidler har været igennem en revurdering. Men der er en gruppe på 100-150 stoffer, som er godkendt før år 2000, som Miljøstyrelsen mener, at der kan være grund til at kigge nærmere på for at vurdere, om nogle af dem skal ind i vandværkernes kontrolprogram.
Det skal ske i regi af en arbejdsgruppe, som blev etableret, efter at fund af stoffet desphenyl-chloridazon i august førte til lukning af et vandværk ved Odense. Stoffet er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet chloradizon, som frem til 1996 blev brugt på roemarker.
»Læren af det er, at der er en gruppe af stoffer, som har været brugt før 2000, og som kan have dannet nogle nedbrydningsprodukter, som der ikke har været fulgt op på. De skal gennemgås i arbejdsgruppen. Men det har ingen sammenhæng med de stoffer, vi godkender i dag«, siger Lea Frimann Hansen.
I Danva afviser chefkonsulent Claus Vangsgaard, at det nuværende godkendelses- og overvågningssystem giver tilstrækkelig sikkerhed for drikkevandsindvindingen: »Vi mangler en masse viden, og vi mangler en masse beskyttelse. Hvis beskyttelsen er på plads, vil vi kunne være nogenlunde rolige. De stoffer, der allerede er sivet ned, kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan i hvert fald fremtidssikre vores indvinding«.
I Danmarks Naturfredningsforening er seniorkonsulent Walter Brüsch heller ikke tryg ved systemet. Han er geolog og arbejdede i mange år i Geus med netop grundvandsovervågning. Han peger på, at der hele tiden kommer ny viden om sprøjtemidlerne. I Geus var han med til at tage chloridazon ud af grundvandsovervågningen, fordi det ikke blev fundet. Senere viste det sig så, at der var et nedbrydningsprodukt fra stoffet, som kunne udvaskes til grundvandet.
»Vi skal lære af fortidens synder, ikke gentage dem. Drikkevand er 30-40-50 år gammelt, så det, vi ser nu, er desværre fortroppen. Det er første del af den pulje, der er på vej ned gennem magasinerne. Derfor skal vi lade være at bruge pesticider i vandoplande for at sikre rent vand til vores efterkommere«, siger Walter Brüsch.
Det er muligt at rense drikkevand for sprøjtemiddelrester. Det gør man i flere lande. »Teknologierne er der, men det koster naturligvis. Og udgangspunktet i Danmark er, at vi vil ikke have en målbar koncentration af sprøjtemidler i vores drikkevand. Det er et stærkt signal at sende. Hvis man vil stå ved det, må man gøre det, der skal til for at opfylde målet«, mener Hans-Jørgen Albrechtsen.
fortsæt med at læse
