Mindst 181 mennesker er omkommet på de danske veje i år.
Dermed er det officielle nationale mål fra regeringens færdselssikkerhedskommission om at komme ned på 120 trafikdræbte i år 2020 stadig temmelig fjernt.
Ifølge foreløbige tal fra Vejdirektoratet omkom 170 personer i trafikken i årets første 11 måneder.
Og en løbende optælling, som Politiken Research laver, kan lægge yderligere elleve døde fra december oven i.
Erfaringen er desuden, at den triste statistik vil blive tilført lidt flere dræbte, når den gøres endeligt op først det nye år, så tallet ender formentlig et stykke over de 181.
Da redaktionen sluttede fredag aften var årets sidste dødsulykke en kollision på Viborg Hovedvej nord for Hjøllund torsdag, hvor en 27-årig kvinde i sin personbil af ukendte årsager kom over i den forkerte kørebane og ramte en modkørende lastbil.
Kvindens mand og barn, som også var med i bilen, slap fra ulykken uden fysiske skader.
Ikke godt nok
Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Kim Christiansen (DF), erkender, at udviklingen i tallene »ikke tilfredsstillende«. Men han fastslår også, at vi »står jo heller ikke overfor et decideret grimt billede«. Kim Christiansen peger på, at for bare ti år siden var dødstallet mere end dobbelt så stort.
»Men det er korrekt, at hvis man ønsker en jævnt faldende kurve, er det ikke godt nok«, siger Kim Christiansen.
Tager man de lyse briller på, er dødstallet lavere i år end sidste år, hvor 211 blev dræbt i færdslen.
Men 2016 var for færdselssikkerhedsfolk også et særligt dystert år med udvikling i den forkerte retning, efter at kurven ellers havde været ujævnt nedadgående siden 2008.
Og med 2012 som det absolutte lyspunkt, hvor 'kun' 167 mistede livet i færdslen. Det var dansk rekord.
Og det var netop efter den rekord, at Færdselssikkerhedskommisionen i 2013 sænkede det nationale mål fra 200 dræbte om året til 120, som nu er det gældende ambitionsniveau med frist i år 2020.
12 menneskeliv blev revet bort i novembers trafikApril var den bedste måned i år med kun otte dræbte. Skal trafikdrabstallet ned på 120 om året er det dermed det niveau, der skal være reglen - ikke undtagelsen.
Det erkender Kim Christiansen. Og han fastholder, at det fortsat er målet indenfor de næste få år, sådan som Færdselsikkehedskommissionen har sat som som sit ambitionsniveau
Men han peger også på flere faktorer, der gør det sværere at nå målet på så kort tid. Som at der kommer stadig flere biler på vejene blandt andet på grund af nedsættelser af registreringsafgiften.
Og der køres flere kilometer på grund af den økonomiske vækst i samfundet.
»Med den udvikling som baggrund kan man måske endda sige, at årets tal for trafikdræbte er billigt sluppet - selv om hvert dødsfald selvfølgelig er ét for meget, og jeg vil altså heller ikke forsvare udviklingen«, siger Kim Christiansen.
Lad os få et vejpoliti
Efter formandens opfattelse skal der mange forskellige tiltag til for at få en bedre færdselssikkerhed.
Men ét af dem kan være en bedre kontrol af trafikanterne. Og skal Dansk Folkeparti bestemme, skal det ikke ske med det almindelige politi, men ved at Danmark indfører et specialiseret vejpoliti bemandet med folk med en kort uddannelse i færdselsloven.
»De skal sikre, at trafikken flyder og holde øje med, om lastbilerne kører lovligt og overholder køre- hviletidsbestemmelserne og den slags. Vi bør ikke bruge veluddannede politifolk til at vinke folk ind til siden på grund af færdselsforseelser, når vi mangler dem i en bandekrig«, lyder argumentet fra Færdselssikkerhedskommissionens formand.
Dansk Folkeparti lancerede ideen om et vejpoliti tidligere i år sammen med SF, da de to partier rejste kritik af udenlandske lastbilchaufførers ulovlige kørsel på de danske landeveje og den deraf følgende sociale dumping.
DF’s og SF’s udspil gik ud på at etablere en særlig politienhed, der sammen med Skat blandt andet skal fokusere på problemer med overnattende udenlandske chauffører på rastepladserne langs de danske veje.
Den tanke tager Kim Christiansen nu videre og peger på, at et særligt vejpoliti kunne have en mere generel rolle med at regulere færdslen. Inspireret af det særlige tyske BAG-vejpoliti der kontrollerer godstransporten på vejene.
Kim Christiansen fastslår, at kontrol har en stor effekt, »men det er klart, at vi skal have strikket en mere præcis model sammen og nå til enighed med Rigspolitichefen om det«.
Bedre veje på vej
Med øget vejtrafik vurderer Kim Christiansen også, at der er behov for bedre veje.
»I de kommende år skal vi investere i en bedre infrastruktur, for det har en stor betydning for færdselssikkerheden«, fastslår han og peger på, at der for få måneder siden blev politisk enighed om at bevilge penge til en udvidelse af Fynske Motorvej E20, så der bliver seks spor mellem Odense og Middelfart
»E20 er en af de mest uheldsramte strækninger«, påpeger Kim Christiansen.
Der er desuden forberedelser i gang for at udvide motorvej E45 i Østjylland til seks spor på flere strækninger, og efter Kim Christiansens opfattelse er der også brug for at gøre mere på Hillerødmotorvejen.
»Vi skal være parate til at bruge flere penge på vejnettet de kommende år. Mere kapacitet gør det mere sikkert at køre«.
Kim Christiansen nævner også, at trafiksikkerheden i stigende grad udfordres af, at trafikanterne har en masse elektronisk udstyr omkring sig – mobiltelefoner, gps’er, computere og andet - som tager deres opmærksomhed.
»Vi kan se, at der sker flere ulykker på grund af manglende opmærksomhed, og det skal vi sætte endnu mere ind imod«.
Endelig er der trafikkulturen, som Kim Christiansen ikke er i tvivl om vil blive et fokus, når Færdselssikkerhedskommissionen samles i det ny år for at evaluere årets gang og se frem mod det næste årti, hvor der skal formuleres nye måltal.
»Blandt andet er der behov for at se mere på cyklisterne, som i byerne der kører tættere og tættere og ofte på en livsfarlig måde. Men også bilisternes adfærd på de store veje, hvor mange ulykker er affødt af, at man holder for dårlig afstand og ikke trækker ind til højre«.
2.000 kvæstede
Et andet mål i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er, at der i 2020 maksimalt skal være 1.000 alvorligt og 1.000 lettere tilskadekomne i trafikken.
Det er endnu ikke muligt at gøre antallet af tilskadekomster for 2017 op.
At der er store menneskelige og økonomiske værdier på spil fremgik af et regnestykke, som Færdselssikkerhedskommissionen lavede for nogle år siden:
Fra 2000 til 2012 faldt antallet af personskader med 61 procent, og det bragte antallet ned med over 35.000.
Udregnet i 2010-priser gav det en samfundsøkonomisk besparelse på 71 milliarder kroner i form af som hospitals- og plejeudgifter, udgifter til politi og redningsvæsen, tabt arbejdsfortjeneste samt udgifter til materielle skader.
Og så er der alle de menneskelige omkostninger.
fortsæt med at læse
