0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Lykkerum Anders Legarth Schmidt løber typisk godt en time til hverdag og en længere tur i weekenden. Han er med i et løbefællesskab, men de fleste ture løber han alene. »I øjeblikket oplever jeg en lykkefølelse næsten hver gang, jeg løber«, forklarer han.

Da jeg begyndte at løbe, var det for at overleve

Efter hans seksårige datter døde af kræft, blev det en overlevelsesstrategi at løbe langt og hurtigt. Et par år efter skrev han en blog på politiken.dk om at løbe og om at miste. Bloggen blev først til et teaterstykke, og nu bliver den til en bog. Sorgen farver stadig livet, men journalist Anders Legarth Schmidt kan konstatere, at strategien virker.

FOR ABONNENTER

Han vågner gerne af sig selv, fem-ti minutter før han egentlig skal op klokken halv seks. Så lister han ud af sengen, drikker en kop kaffe og tager løbetøjet på. I øjeblikket er det to trøjer og vanter – og så det karakteristiske pandebånd.

Kvart i seks er han af sted fra hjemmet på Indre Østerbro i København. Den ene fod foran den anden. Helt enkelt.

Ud til Langelinie, langs vandet, måske ind forbi Skuespilhuset. Gaderne er tomme, så han kan løbe turen helt uden at stoppe. Den ene fod foran den anden igen og igen. Friheden i det svævende øjeblik ind imellem. Friheden.

Klokken syv er han hjemme. Så har han i reglen løbet 15-16 kilometer. Så vækker han sin kæreste og deres datter, og dagen går i gang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce