Højskolelærer Asbjørn Bjerre købte i sommeren 1978 en såkaldt Riisager-mølle for sine møjsommeligt opsparede penge. Møllen blev stillet op ved Ferring i det nordvestjyske, meget tæt på Vesterhavet. Da møllekonstruktøren, Christian Riisager, der selvfølgelig selv var med til at sætte møllen op, drog hjem, var glæden stor. Den stride vestenvind blev nu til brugbar energi, så elmåleren på gode dage kunne finde på at løbe baglæns.
Glæden var dog kort. Allerede efter få måneder i drift gav møllen en dag et ordentligt skrald fra sig. Gearkassen havde ikke kunnet holde til de voldsomme belastninger, som vestenvinden havde udsat den for. Da Christian Riisager i mellemtiden var gået konkurs, stod Asbjørn Bjerre nu der, stadig med stor optimisme på vindens vegne, men også med en ubrugelig vindmølle. Da det viste sig meget dyrt at få møllen repareret, besluttede Asbjørn Bjerre at få møllen pillet ned og overdrage den til den næsten helt nyoprettede institution ’Prøvestationen for mindre vindmøller’. Her havde man teknisk bistand til at få møllen til at køre igen. Prøvestationen var placeret på Atomforsøgsstationen Risø. Så med de mere milde vinde i området omkring Roskilde fjord fik møllen nu forlænget sit liv og kom til at gøre tjeneste i udviklingen af den danske vindmølle.
I slutningen af 1970’erne tog en række danskere ret uafhængigt af hinanden de første spæde skridt til det, der blev et mønstereksempel på bæredygtig elproduktion og til en industri- og eksportsucces. I 2017 blev 43 pct. af det danske elforbrug produceret med vindkraft. En verdensrekord, som intet andet land er i nærheden af.
’Prøvestationen for mindre vindmøller’ blev etableret i 1978 med henblik på at undersøge de små vindmøller, der begyndte at komme til salg. Der var på den tid to spor for vindmølleudviklingen: et for de store møller og et for de små.
