Vi skruer tiden tilbage til første halvdel af 1960’erne. København havde på det tidspunkt længe været fyldt op. 678.072 mennesker boede der i 1965 i hovedstaden inden for kommunegrænsen – i dag er indbyggertallet til sammenligning 70.000 mindre. Og der var dengang ganske enkelt ikke flere arealer tilbage, hvor byen kunne vokse.
Der var kort sagt og i bogstavelig forstand brug for at tænke ud af boksen. At tænke stort. Og det blev der så sandelig også.
Den fremtidige vækst i hovedstadsregionen skulle, besluttede statens planlæggere, altovervejende ske i og omkring tre regionale centre: I Lyngby nord for København. I Hundige syd for København. Og på Vestegnen i Høje-Taastrup, fremgik det af en regionsplan fra 1963.
Høje-Taastrup var på det tidspunkt ... nærmest ingenting. En lille landsby i Taastrup Kommune, som lå tæt ved jernbanen mellem København og Roskilde. Kommunen var i øvrigt dengang ikke større, end at dens administration kunne håndteres af små 50 mennesker, hvoraf de fem var teknikere.
