0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Sofia Busk
Foto: Sofia Busk

Efter 47 år i grønlandsk politik stoppede Lars-Emil Johansen i den forgangne uge: »Jeg har det privilegium at kunne sammenligne med dengang, Danmark kørte Grønland, og alting gav underskud, mens undervisningssituationen var bagud. Alt var dårligere end i dag«, siger han.

Grønlands sidste store isbjørn takker af

På valgdagen i tirsdags pakkede Lars-Emil Johansen sit formands-kontor ned. En 47 år lang karriere som gennem-gående figur i grønlandsk politik er forbi. Der er gjort enorme fremskridt, siden Ministeriet for Grønland bestemte alt. Men dansk herrefolksmentalitet eksisterer endnu.

FOR ABONNENTER

Lars-Emil Johansen virker faktisk ikke som en mand, der græder indeni. Selv om netop denne dag er både slut, prut og finale for en usædvanlig lang politisk karriere.

Der ligger et par sko og nogle fotografier af børnebørnene i den sidste flyttekasse, han skal have med hjem fra formandskontoret i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Resten er allerede hjemtaget for nu at springe ud i den særlige terminologi, der præger diskussionerne om rammerne for rigsfællesskabets årelange trekantsdrama mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

I dette univers er Lars-Emil Johansen en politisk dinosaur og gennemgående figur som ingen andre. Han har været med og præget debatterne, siden Anker Jørgensen (S) huserede i Statsministeriet. I skiftende roller som nordatlantisk folketingsmedlem, landsstyreformand, landsstyremedlem, erhvervsmand og meget, meget mere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce