»Jeg lægger mig altid tæt på vandet, så er der ikke så langt, når man skal ud at tisse«.
Denne lille sætning satte gang i noget på redaktionen i går. Ordene faldt på terrassen fra en kvindelig layouter, og straks var en impulsiv rundspørge i gang. Ledt an af en anden layouter, som efter eget udsagn aldrig kunne finde på den slags.
Konklusionen var skræmmende entydig. Alle tisser. Næsten i hvert fald. Et så overvældende flertal, at man må spørge sig selv, om de, der påstår det modsatte, er fulde af løgn.
Undertegnede er også på det store hold og fulgte rundspørgerne (altså de påståede ikke-tissere) tæt, og det påfaldende for størstedelen af respondenterne i denne semi-videnskabelige kortlægning var, at alle svarede prompte og uden tegn på anger.
Hos en god del var der nærmest en flig af stolthed at spore.
»Det er jo så stort«, gjaldede det på gangen, da Forbrug og Liv-redaktøren blev endnu et plus i statistikken. Selv en af chefredaktørerne måtte bekende kulør.
Beskidte Politiken-typer
Ikke-tisserne var forargede. Forvirrede. Forudrettede.
»Jamen, er det mig, der er noget galt med«.
Det er det nok, Christine.
I hvert fald hvis vi antager, at journalister, layoutere, grafikere, fotografer osv. i en eller anden forstand kan være repræsentative for den brede befolkning. I så fald er vi ude i, at 80 - 90 procent af danskerne lader vandet i vandet. (alternativt er Politikens medarbejdere bare nogle særdeles beskidte typer…)
Men lad os da lige - før vi går videre - sætte lidt mere empiri på undersøgelsen:
Og så til videnskaben. Har Christine ret i, at det er drivende ulækkert og muligvis også bakterielt udfordrende, at så mange helt skruppelløst tisser i badevandet, eller er det - bogstaveligt talt - blot en dråbe i havet, som ikke betyder det mindste, om du så svømmer direkte igennem den lune strøm..?
Havvandet i sig selv er meget værre end urinen
Vi har talt med lektor og ekspert i nyrefysiologi på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet Charlotte Mehlin Sørensen. Hun er ikke i tvivl.
»Der er intet skadeligt i urin, som er relativt sterilt, så det er ikke spor farligt. Der er meget få bakterier i nydannet urin, så det er mest tanken om det, ulækkerhedsfaktoren, som folk stejler over«, siger hun.
»Når vi så oven i købet her taler om, at det meget hurtigt bliver fortyndet og fordelt på en kæmpe volumen, så er det på ingen måde skadeligt for den, der svømmer ind i skyen. Havvandet i sig selv er sådan set meget værre end urinen. Især når det er så varmt som nu, hvor mikroorganismerne i havet trives. Så jeg ville faktisk være mere bekymret for at sluge almindeligt havvand end havvand med urin i. Især i de lavvandede have og fjorde«, siger Charlotte Mehlin Sørensen.
»Det er lidt det samme, når vi taler om urinstøv på Roskilde Festival. Det er den tørre version af den her diskussion, men her er det mere støvet i sig selv, der er irriterende for lungerne og ikke så meget, om der findes urinpartikler i det støv eller ej«, siger nyreeksperten og bidrager med et lille fun fact til de urinforskrækkede:
»Urinen indeholder normalt blot natrium, kalium, calcium, fosfat, vand og affaldsstoffer fra nedbrydningen af proteiner. Et af de affaldsstoffer hedder urea, og det er meget populært til tør hud, fordi det er godt til at binde fugt. Mange vil kende navnet carbamid, der er en af de faste ingredienser i nogle fugtighedscremer, nemlig carbamid-creme, og carbamid og urea er helt identisk. Det hedder noget andet, men er kemisk præcis det samme«, siger Charlotte Mehlin Sørensen.
»Den carbamid-creme, man glad køber i Matas, indeholder altså urea. Jeg tror bare ikke, urea-creme lyder særligt indbydende«.
Marinbiologen kom til at tisse i lørdags
Charlotte Mehlin Sørensen har altså ikke noget problem med at svømme i urinfyldte farvande.
Det har Michael Hansen heller ikke. Han er marinbiolog og naturvejleder på Øresundsakvariet på Københavns Universitet, og han var i Nivå Strandpark i lørdags.
»Og her kom jeg vist nok også til at tisse i vandet«, som han siger efter at have haft en frokost til at tygge lidt på Politikens spørgsmål.
Hans to medspisere var heller ikke blege for at tilslutte sig havtisserholdet, og under maden lavede Michael Hansen et lille regnestykke:
»Nivå Strandpark er et ret lukket system. Den rammes ind af to stensætninger, så der er forholdsvist stillestående vand på et cirka 30.000 kvadratmeter stort areal. Lad os sige, at gennemsnitsdybden er en halv meter. Det giver 15.000 kubikmeter vand. Der var mange mennesker i lørdags. Lad os sige 1.000, som alle på samme tid går ud og tisser en kvart liter. Det er 250 liter tis, og det giver et blandingsforhold på 1:60.000«.
Det lyder af meget, eller hvad..?
»Ja, det tænkte jeg også, men nu er det ret usandsynligt, at tusind mennesker lukker op for sluserne samtidig, og langt de fleste steder er der mere gennemstrømning, bølger osv. end her, men i netop dette eksempel ville man måske nok kunne måle et mikroudslag af de næringsstoffer, som urinen indeholder. Og måske ville det også være nok til at påvirke miljøet meget lokalt i en eller anden forstand, men det tvivler jeg nu på«, siger marinbiologen.
1.000 tissere med 2.000 ben i vandet ville på den anden side meget hurtigt og helt automatisk afhjælpe situationen, som Michael Hansen konstaterer.
»Forudsætningen for hurtig fortynding er jo omrøring. Det er ligesom, når du blander et glas saft. Det lægger sig også i bunden i starten og fordeler sig, når du rører rundt. Så tiden, hvor man er udsat for en højere koncentration end 1:60.000, vil være minimal, og selv efter det her regnestykke har jeg ingen skrupler med at bade der«, siger Michael Hansen og tilføjer:
»Men nu har jeg også efter at have fået barn fået et mere afslappet forhold til kropsvæsker. Om det er ulækkert eller ej, skal jeg ikke kunne svare på, men med en biologs øjne er der ikke noget farligt at komme efter. Så skal vi ud i noget med afføring og kolibakterier osv., men det er jo en anden snak«.
En dråbe i fløden
Er der stadig nogle tvivlere tilbage derude?
Vi nupper lige et hurtigt regnestykke mere:
Jeg tager et hovedspring lige ned i området ved siden af min medbader, og lige her har han netop afleveret en halv liter urin. Lad os lidt konservativt sige, at jeg i springet kommer i kontakt med 2,5 kubikmeter vand.
Forudsat at han er i stand til at aflevere det hele på én gang, og at tisset trodser fysikkens love, strømforhold og den slags og undlader at fortynde sig til mere end de 2,5 kubikmeter, så er vi ude i forholdet 1:5000.
Er det meget? Det er nok et temperamentsspørgsmål. Det svarer til, at du tager en pipette med én dråbe tis og lader den falde ned i en kvart liter fløde.
Det blandingsforhold er der næppe nogen, der bliver syge af at komme i kontakt med i det splitsekund, det i teorien kunne forekomme.
Havtisseri kan være det sundeste alternativ (for kvinder)
Og tisses skal der jo.
Et voksens menneske tisser i gennemsnit halvanden liter om dagen.
Da man som regel tisser 2-300 ml ad gangen, bliver det til nogle ture i løbet af sådan en dag, og faktisk kan tissetrangen blive forstærket af netop at komme i vandet. Dykkere skal eksempelvis ofte tisse, når de kommer op, og det er ganske enkelt på grund af vandpresset.
»Presset koncentrerer din blodvolumen centralt, venetrykket, filtrationen i nyrerne og presset på dine ben og mave gør ganske enkelt, at du føler, du skal tisse mere, når du er i vandet«, siger nyreekspert Charlotte Mehlin Sørensen.
Og faktisk kan man argumentere for, at især kvinder kan have en fordel af hoppe i bølgen og lukke op for hanen frem for at gå op på det offentlige toilet, tilføjer hun.
»For at kunne tisse, skal man slappe fuldstændig af i bækkenbundsmuskulaturen. Det er derfor, det kan være lidt svært at komme af med det hele, hvis du for eksempel træder vande, mens du tisser. Så kan du ikke slappe ordentligt af. Kvinder kender det fra offentlige toiletter, hvor man står sådan lidt på hug for at undgå berøring. Så slapper man heller ikke ordentlig af og får sjældent tømt sig ordentligt, og det er netop ikke sundt for systemet. Så er det meget bedre at gå ud i vandet og komme af med det hele«, griner lektoren fra Københavns Universitet.
Der i øvrigt helt af egen drift har foretaget sin egen lille rundspørge på Biomedicinsk Institut efter Politikens henvendelse.
Også her er størstedelen på tisseholdet.
Inklusiv nyreeksperten selv.