Det er ikke uden grund, at grønlænderne i Herstedvester Fængsel sidder bag lås og slå.
De er alle lukket inde her, fordi de er dømt for personfarlig vold, og det i en grad, så det grønlandske retssystem er nået frem til, at de udgør en nærliggende fare for andre. Derfor sidder de i forvaring på ubestemt tid og aner med andre ord ikke, om de nogensinde kommer ud.
Forud for besøget i fængslet i Albertslund har fængselsledelsen da også venligst mindet om, at det kan være et brud på straffuldbyrdelsesloven og hensynet til retsfølelsen, hvis der i denne artikel gås for meget i detaljer med de indsattes kriminalitet. Men det er heller ikke derfor, vi er taget ud for at besøge Nico Thor Petersen og Karl Rossing. Anledningen er, at de ligesom de 20 andre grønlændere i Herstedvester snart skal tage en vigtig beslutning:
Vil de takke ja til tilbuddet om at flytte op i den kommende lukkede anstalt i Nuuk – tættere på, hvor de boede for i nogles tilfælde mange, mange år siden? Eller vil de fortsat bo på grønlændergangen i Herstedvester, hvor de særlige privilegier såsom grønlandsk proviant ifølge planen snart er fortid?
