Livrist, 'Store A' og guldfisk i blender: Her er fem af Merethe Stagetorns mest markante sager

 Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn døde søndag efter lang tids demenssygdom. Tobias Selnæs Markussen/POLFOTO
Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn døde søndag efter lang tids demenssygdom. Tobias Selnæs Markussen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Mogens Glistrup

»Danmark skal være frit for muhamedanere«, »det er kun for at udnytte danskere, de kommer« og »muhamedanismen er en verdensødelæggende organisation«. Udtalelserne er fra 1999 og kom fra Mogens Glistrup, Fremskridtspartiets stifter. I Østre Landsret blev han i marts 2003 idømt 20 dages ubetinget fængsel for disse racistiske udtalelser, der faldt under partiets landsmøde. Byretten havde idømt ham 20 dages betinget hæfte, men landsretten skærpede altså dommen, hvilket hans advokat Merethe Stagetorn undrede sig over, efter at Glistrup i landsretten havde holdt et to timer langt indlæg, hvor han gentog sine synspunkter om islam.

Peter Brixtofte

Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte (V) kom på forsiden af B.T. og siden på forsiden af alle landets aviser tilbage i 2002, og siden rullede den såkaldte Farum-sag om borgmesterens ulovlige metoder. Overforbrug af vin og mad på kommunens regning, dobbelt bogholderi, falske regninger, ulovlige lån m.m. kaldte på en erfaren forsvarsadvokat, og valget faldt på Merethe Stagetorn, der dengang blev beskrevet som forsvarsadvokaternes elegante »first lady«. Brixtofte skiftede advokat flere gange under sagen, der endte med fængselsstraf.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her